Vi ligger nummer 23 blandt landets kommuner. Langelænderne er bedst til det og Hørsholm skraber bunden, når det kommer til at aflevere småt elektronik til genanvendelse
Pressefoto af elektronik-skrald
Der er store kommunale forskelle på, hvor meget småt IT og småt elektronik danskerne afleverer til genanvendelse.
Det er den kategori, der blandt andet rummer smartphones, opladere, kabler og andet mindre elektronisk udstyr.
Det viser en undersøgelse fra webshoppen Lux-case, der forhandler den slags elektronisk udstyr.
Den er bygget på tal fra Dansk Producentansvar. Tallene er fra 2023, det er åbenbart, de mest aktuelle om lige det emne.
Gamle telefoner, opladere, kabler og andet mindre elektronisk udstyr har det med ende i skuffer og skabe, når de ikke længere bruges. Os i Vordingborg afleverer 3.73 kg pr. indbygger til genanvendelse, hvilket ligger over landsgennemsnittet på 3.02 kg.
Det placerer borgerne i vores kommune på en 23. plads ud af 94 kommuner.
“Tallene viser, at der er meget stor forskel på, hvor meget der faktisk bliver afleveret til genanvendelse lokalt.
Det betyder ikke nødvendigvis, at forbruget er lavere i de kommuner, der ligger lavt, men at mange produkter stadig ligger gemt i hjemmene,” siger Johannes B., CEO hos Lux-Case.
En hylde i Vordingborg Kommune
Store lokale forskelle
Langeland, Odsherred og Fanø ligger øverst på listen over kommuner, hvor der afleveres mest småt IT og småelektronik pr. indbygger.
I den anden ende ligger blandt andet Hørsholm, Ishøj, Frederiksberg, Gladsaxe og Albertslund.
Flere af de lavest placerede kommuner ligger i hovedstadsområdet, hvor befolkningstætheden er høj, og hvor mange husstande sandsynligvis har et højt forbrug af elektronik.
Interessant hvem der ligger lavt
“Det interessante er, at flere ressourcestærke by- og hovedstadskommuner ligger lavt.
Det peger på et paradoks: De steder, hvor mange formentlig ejer flere elektroniske produkter, er ikke nødvendigvis de steder, hvor mest små-elektronik bliver afleveret til genanvendelse pr. indbygger,” forklarer Johannes B., CEO hos Lux-Case.
Derfor kan tallene variere mellem kommuner
De store forskelle betyder ikke nødvendigvis, at borgerne i de lavest placerede kommuner sorterer dårligere.
Tallene viser, hvor meget småt IT og småelektronik der er registreret som indsamlet i kommunen.
Forskellene kan blandt andet skyldes adgang til genbrugspladser, lokale indsamlingsordninger, registreringspraksis og at elektronik i nogle kommuner i højere grad afleveres via andre kanaler eller bliver liggende i hjemmet.
“Når Langeland Kommune ligger højt og Hørsholm Kommune lavt, handler det ikke kun om, hvem der ejer mest elektronik.
Det handler også om genbrugskultur, hvor nemt det er at komme af med produkterne, hvordan de bliver registreret, og om gamle telefoner, opladere og kabler bliver afleveret eller bliver liggende i skuffen,” fortæller Johannes B., CEO hos Lux-Case.
Længere levetid kan også mindske elektronikaffald
Ifølge Lux-Case handler elektronikaffald ikke kun om, hvad man gør med produkterne, når de ikke længere virker.
Det handler også om at passe bedre på de produkter, man allerede har.
Særligt mobiltelefoner bliver ofte udskiftet pga. diverse skader.
Her kan et cover og en skærmbeskytter være med til at forlænge telefonens levetid, fordi de reducerer risikoen for skader i hverdagen.
“Den bedste måde at reducere mængden af elektronikaffald på er ikke kun at aflevere gamle produkter korrekt.
Det er også at undgå, at produkter bliver til affald før tid.
Hvis et cover eller en skærmbeskytter kan forlænge levetiden på en telefon, er det et lille tiltag, der kan gøre en reel forskel i hverdagen,” siger Johannes B., CEO hos Lux-Case.
Om tallene
Analysen er baseret på tal fra Dansk Producentansvar (DPA) over kommunal indsamling af elektronikaffald i 2023, som er det senest tilgængelige år i opgørelsen.
Der er taget udgangspunkt i kategorien “3. Small IT and small equipment”.
Kategorien er brugt som proxy for småt IT og småelektronik, men den isolerer ikke specifikt mobiltelefoner, tablets eller laptops.
“Small IT and small equipment” dækker blandt andet også over elektroniske genstande som opladere, kabler, GPS- og navigationsudstyr, lommeregner og routere.
Tallene er opgjort som kg pr. indbygger pr. kommune. Kommuner med 0 registreret mængde er ikke medtaget i bundlisten, da 0-registreringer kan skyldes lokale indberetnings- eller registreringsforhold
