Det lykkedes bedragerne, at hæve et kontant beløb på kortet.
En 73-årig kvinde fra Vordingborg blev tirsdag udsat for et tilfælde af dankortsvindel. Først på eftermiddagen blev kvinden ringet op af en venlig mand, som fortalte, han ringede fra en lokal bank, og at han kunne se, der var forsøgt hævet kontanter på kvindens dankort. For at hjælpe kvinden (!), ville han straks sende en kollega afsted for at hente hendes betalingskort, og mens den 73-årige havde “banken” i telefonen, kom en mand og hentede hendes dankort. Kort efter gik det op for kvinden, at hun havde været udsat for en tarvelig gang snyd, og det lykkedes bedragerne at hæve et kontant beløb på kortet, inden det blev spærret.
Politiet opfordrer til, at man som pårørende til ældre og til borgere, som måske er mindre rutinerede i brug af betalingskort, netbank og sociale medier, advarer mod at blive snydt. På SikkerDigitals hjemmeside er der en række gode råd, hvor du blandt andet kan se Bodil Jørgensen spå om fremtiden.























