Højtråbende mand skabte utryghed.
Politiet blev mandag formiddag kaldt til Vordingborg Kommunes borgerservice i Algade, hvor en mand havde været højtråbende og skabt en del utryghed. Det var en 43-årig mand fra byen, som stadig var på stedet, men nu var faldet helt til ro. Han havde haft en meningsudveksling med en medarbejder, men var blevet noget oprevet i situationen og havde væltet en kop kaffe og truet de tilstedeværende medarbejdere. Den 43-årige blev anholdt klokken 11.55 og sigtet for trusler mod nogen i offentlig tjeneste, og han blev taget med til en afhøring på politistationen og herefter løsladt.
…
Støt det lokale og tilmeld dig vores lokale salgs-facebookgruppe “Bevar vore butikker/erhvervsliv. Handl lokalt. Vordingborg, Stege, Præstø”
Der er flere gode sager i gruppen.























