Vinhuset Møn rødvin hvidvin webshop
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
xl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstø
salg af både cp bådformidling

Vordingborg – 1,5 grader varmere i år 2100.

Læserbrev: Først og fremmest er vi glade for og stolt af, at bo i en kommune hvor der kommer CO2-neutral varme ud af mange radiator, hvor man planlægger at spare 80% af strømforbruget ved at udskifte gadebelysningen til LED, og hvor man arbejder seriøst med at få udfaset oliefyr og tiltrække grønne investeringer og arbejdspladser til kommunen.

Det vidner om en samling folkevalgte, der tager klimakrisen alvorligt, viser lederskab og handler. Men som videnskaben meget tydeligt siger, så skal ambitionerne op og udledningerne ned. Og det i et tempo, der langt overstiger Vordingborg Kommunes nuværende mål om at
udlede 2% mindre hvert år.
.
Så – kære kandidater på valg til de næste fire år. Jeres valgperiode bliver den sidste, hvor 1,5 graders målet kan nås. Der hviler et stort ansvar på jeres skuldre for, at Vordingborg kommer til at bidrage sit til kraftige reduktioner!
.
Men hvor skal vi sætte ind, hvor skal vi bruge vores ressourcer? Det er uoverskueligt at vurdere, om man får mest klimaeffekt ved at satse på elbiler til hjemmeplejen, eller at servere mere grønt i de offentlige kantiner. Og det er derfor, vi skal have klima ind som et styringsredskab i kommunen. Det kan lyde teknisk og kompliceret. Men det går i alt sin enkelthed ud på, at man tillægger et ton CO2 en pris.  Klimabevægelsen anbefaler en pris på 850 kr. pr. ton. CO2. Når man gør det, bliver det muligt at holde elbilerne op imod de offentlige fødevareindkøb. Det er vigtigt at sige, at kommunen ikke skal have penge op af
lommen. Ingen skal have de 850 kr. Og ingen siger, at det altid er den mest klimavenlige løsning, der altid skal vælges. Men ved at regne klimaeffekten ind når der skal træffes beslutninger, så får vi et oplyst grundlag at diskutere prioriteringer ud fra.
.
Så hvis du, kære kandidat, er en af dem, der viser lederskab og handler, så synes vi du skal arbejde for at få dette forslag implementeret i Vordingborg Kommune.
.
Rigtig godt valg!
Med venlig hilsen.
Maria Westh Hage, Nanna Cecilie Heidemann, Lene Renner Pedersen, Krista Steffensen og Oskar Svane Olesen

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….