Som tidligere skrevet: Netavisen Vordingborg.in har også meldt sig ind i kampen for en bedre biodiversitet i kommunen, og avisens formål er at få så mange private med som overhovedet muligt. Vi viser hvad der sker i vores Vild med Vilje.
Vi modtager gerne fra læserne billeder og tekst til inspiration for andre læsere. Send til red@vordingborg.in
Michael Larsen (B) var tidligere på besøg for at beskue projektet. -Det er vigtigt at vi gør mere og mere for en bedre biodiversitet. Vordingborg Kommune har også meldt sig ind i kampen i at fremme biodiversiteten på kommunens arealer.
Hvorfor er det så vigtigt? Fordi antallet af sommerfuglearter i Danmark er faldet markant. 49 ud af 69 sommerfuglearter er faldet i bestanden mellem år 2014 og 2016. Og i dag er over halvdelen af Danmarks hjemmehørende arter truet, sårbare eller helt forsvundet.
For at give sommerfugle bedre levevilkår, så kan man som haveejer hjælpe ved at lade haven være lidt mere vild – lade græsset gro, droppe gift og sørge for, at der er blomster i hele sæsonen fra forår til sensommer.
Vi startede med at fjerne omkring 40 m2 græs i ca 20 cm dybde. Det gør man for at fjerne “væksterne”, derefter blev der fyldt grus på. Gruset købt lokalt hos Stensved Sten og Grus. Gruset er næringsfattigt, dvs. det er sværere for alle de andre planter at “overtage” og dermed kvæle den frøblanding af forskelligartede blomsterfrø som gør at der vil være blomster hele sommeren og til sensommeren.
Frøene blandede vi op med grus for bedre at kunne fordele dem ud over bedet.
Derefter vandede vi. Så er det bare at vente på de begynder at spire.
Græstørvet blev bla. placeret langs med hækken. Det giver muligheder for forskellige insekter at finde et bo. F.eks. jordbier og visse humlebier. Nogle arter foretrækker at “bo” over jorden. Redeområdet skal være tørt og veldrænet for at undgå at skimmelsvampe.
Flemmings Planteskole på Sigynsvej 3 i Vordingborg har mange planter der til bedre biodiversitet i haven. De giver en professionel rådgivning.
Husk vi modtager gerne inspiration med billeder og tekst sendt til red@vordingborg.in
LÆS OGSÅ “VILD MED VILJE” NETAVISEN VORDINGBORG.IN OPFORDRER
DEL GERNE 🙂