Annonce: Informationsaften, eller som vi også kalder det tage en ven med aften.
Tirsdag den 30. september 2025 kl. 19.00 inviterer søsterloge nr 23 Elisabeth i Vordingborg til informationsaften, eller som vi også kalder det tage en ven med aften.
Vi holder til i den grå bygning tæt ved stationen, og åbner dørene for dig, der er nysgerrig på hvem vi er, eller blot har lyst til at se hvad bygningen indeholder, f.eks. vores smukke logesal på 1. sal.
Vi byder på en kop kaffe/te i vores selskabslokaler i stueplan, som benyttes ved vores egne møder..
Du vil kunne møde flere af vores medlemmer, så der er mulighed for at stille spørgsmål.
Som medlem af Odd Fellow Ordenen får du et stærkt netværk, men også et frirum – nogle timer væk fra en travl hverdag. Vi er både mænd og kvinder, men holder møder hver for sig.
Møderne er opdelt i 2 – et logemøde, som foregår i den meget smukke logesal og her følger vi en fast forretningsorden. Logemødet er højtideligt og der er tid og rum til ro og fordybelse. Her er mobiltelefonen slukket og man kan lukke dagligdagen ude for en stund.
Fællesskabet og samværet prioriteres højt, hvilket kommer til udtryk ved, at der efter hvert logemøde er et uforpligtende selskabeligt samvær – en ikke uvæsentlig del af ordenslivet, hvor der nydes en let anretning, og hvor medlemmerne kan sludre om hverdagens problemer og oplevelser.
Du kan tilmelde dig ved at enten at skrive en besked til mig her
Du er velkommen til at kontakte logen på mail for at blive kontaktet:
Søsterloge nr. 23 Elisabeth – OM@elisabeth.oddfellow.dk
Reklamelink: Nu bliver det koldere – skal du have en varmepumpe?