Nu kan foreninger og ildsjæle melde aktiviteter ind til Vandugen, som starter lørdag den 9. juni.
I 2018 afholdes for tredje år i træk VANDUGEN i Vordingborg Kommune. Selve startskuddet for Vandugen 2018 bliver lørdag den 9. juni (uge 23), hvor Idrætsrådet arrangerer ”Aktiv Havn” på Vordingborg Nordhavn. Flere af kommunens lystbådehavne også forventes at holde åbent hus i forbindelse med den landsdækkende ”Havnens Dag”.
De to forrige år har Vandugen været afholdt efter sommerferien i uge 34. I år har man valgt at flytte deb frem til før sommerferien i uge 24 for at få skabt en bedre koordinering med de øvrige arrangementer, som foregår i kommunen, og for at give foreningerne bedre mulighed for at bruge Vandugen til at rekruttere nye medlemmer tidligere på sommersæsonen.
Formålet med Vandugen er at vise vores borgere de mange aktiviteter, man kan dyrke langs Danmarks længste kyststrækning. Idéen udspringer fra Kommunalbestyrelsens Vision 2030, som lægger stor vægt på, at kommunens nærhed til vandet kan bidrage til at give borgerne en aktiv, sund og sjov hverdag og tiltrække flere tilflyttere til området.
Vandugen er også en god mulighed for at få synliggjort foreningerne. Kommunen håber derfor, at foreningerne vil deltage i Vandugen 2018 og være med til at få så mange som muligt ud at dyppe tæerne i vandkanten og prøve kræfter med forskellige vandaktiviteter. Alle aktiviteter er velkomne – store som små. Det kan for eksempel være en picnic eller vandretur ved stranden, en fisketur eller tur på vandet med ro – og kajakklubben, svømmeklubben eller sejlklubben.
Vordingborg Kommune vil igen i år sørge for, at reklamere for alle vandugeaktiviteter på kommunens hjemmeside, facebookside og via annoncer i ugerne op til uge 24.