Lørdag var der arrangeret havevent på Klintholm Havn, hvor man kunne høre om havmiljø, biodiversitet, fødevareproduktion blandt vindmøller, fiskebørnehaver mm. Et spændende program.
Tang er udfordret ved lav saltholdighed.
Seniorforsker Annette Bruhn talte om i sit foredrag, hvordan vi kan udnytte havets ressourcer på en smartere måde. Hun belyste, hvordan vindenergi og fødevareproduktion kan gå hånd i hånd, og hvordan dyrkning af tang og muslinger mellem havvindmøller kan bidrage til både et renere havmiljø og en mere bæredygtig fremtid.
Produktion af vindenergi og fødevarer i samme område
Annette Bruhn fortalte, at resourcerne skal udnyttes optimalt, og det kræver samarbejde mellem de forskellige enteresser ved havvindmølleparker. De har et forsøgsprojekt i gang ved Kriegers Flak som har fået navnet Multi-Use. Her deler man tid og rum og ser til hinandens ting.
F.eks. Tang Mads fra Kerteminde har tangproduktion mellem vindmøllerne. Da servicebådene alligevel sejler ud til møllerner hver eneste dag, kigger de lige til hans tangredskaber om alt er som det skal være. -De sparer Tang Mads for en masse tid, og to gange har servicebådene opdaget, at der var store problemer, fordi nogle store skibe havde været hen over hans produktion og ødelagt en masse. Han får besked med det samme, ellers kunne der gå lang tid før han selv opdagede det, der er store muligheder i dette samarbejde, lyder det fra Annette Bruhn.
-Vi har fået lov til at lave et helt akvakulturanlæg på 100 m x 100 m ude ved Krieger Flak. Her tester vi en hel del.
Lidt om hvad der sker når man bygger havvindmølleparker:
Man bygger kunstige stenrev om kring møllerne og kablerne for at beskytte. Det øger biodiversiteten og torsken er meget glad for stenrev og er kommet tilbage.
Man tester forskellige tangarter. Tang kræver salt, så længere ind i Østersøen vi kommer, jo langsommere vokser tangen, og her er det især sukkertang. Men der eksperimenteres med andre slags tang, og der er muligheder. Der er ialt 400 tangarter. I Kattegat kan man dyrke 5 kg sukkertang pr 1 meter line, i Østersøen 100 gr.
Det samme gælder muslinger, jo mindre salt i vandet jo langsommere vokser de. Men der kan dyrkes og de små kan udnyttes til dyrefoder som erstatning for fiskemel.
Det er også vigtigt hvordan man anlægger tang- og muslingerdyrkningen mellem vindmøllerne. Lægger man dem rigtigt kan de dæmpe bølgerne.
Der var stor interesse for Annette Bruhns foredrag, tæt på alle stole var optaget, ca 100 publikummer.
Der var smagsprøver på tang. Bla. havets bacon af tangen søl – og det smagte virkelig af godt ristet bacon.
Havets bacon – Tangarten søl, ristet og smager som bacon.
I projekterne WIN@sea og OLAMUR arbejder forskere og virksomheder sammen om at afprøve forskellige løsningsmodeller for at gøre alle klogere på, hvordan vi kan deles om pladsen på havet. I vindmølleparken Danish Kriegers Flak ud for Møn har partnerne bygget et mini-anlæg til dyrkning af tang og muslinger og ser samtidig på, om produktionen kan forbedre havmiljøet og hvordan vindmøllernes fundamenter påvirker den lokale biodiversitet.
Foto Anders Munch
