Vordingborg kommune vil i samarbejde med Syddansk Universitet i de kommende måneder
udsende spørgeskemaer til 8000 borgere over 16 år samt alle skoleelever fra 4.-9 klasse. I undersøgelsen for voksne vil der blive spurgt ind til deres frivillige arrangement, kultur-, idræts- og fritidsvaner, samt deres oplevelser af faciliteterne i Vordingborg Kommune. I undersøgelsen målrettet til børn vil der være fokus på kultur-, idræts-og fritidsaktiviteter, og kun de ældste elever vil blive spurgt om deres oplevelser af kommunens faciliteter.
Derudover vil alle foreninger modtage et spørgeskema om frivilligt arbejde, faciliteter, aktiviteter og formål samt deres samarbejde med Vordingborg Kommune.
Alt sammen skal resultere i et datasæt, der giver et billede af voksnes deltagelse i frivilligt arbejde, foreningsliv samt børn og voksnes kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter, samt borgenes behov og tilfredshed med idræts- og fritidsfaciliteter i Vordingborg Kommune. Sidst men ikke mindst skal undersøgelsen give et billede af foreningernes udvikling og samarbejde med Vordingborg Kommune.
Undersøgelsen skal dels levere viden til de anbefalinger om nærdemokrati, borgerinddragelse og frivillighed som §17 stk. 4 udvalget skal udarbejde til kommunalbestyrelsen, og så skal resultaterne understøtte en helhedsplan for renovering og udvikling af fritids- og idrætsfaciliteter i kommunen. Denne handleplan understøttes ligeledes af en vurdering af udvalgte faciliteter, der vil blive gennemgået af fagfolk der skal vurdere hvilke udbedringer, der vil understøtte den gode oplevelse i forbindelse med udøvelse af idræt og fritidsaktiviteter, således at Vordingborg Kommune kan få endnu flere aktive borgere, og optimere rammerne til et rigt og alsidigt kultur-, idræts- og fritidsliv.
…
Vind et stort gavekort på 1500 kr til slagter Zangenberg. Det eneste du skal gøre for at deltage er at melde dig til netavisen Vordingborg.in og dens nyhedsbrev. Det gøres lige under dette opslag hvor du blot skal skrive din mailadresse i adressefeltet, så deltager du i lodtrækningen.
























