Ugens historie fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv: I første halvdel af 1800-tallet var der mange år med høje sommertemperaturer, hvilket var ideelt for malariamyggens plasmodie,
specielt den skandinaviske type, da den bare skulle have 14 dage, hvor temperaturen konstant var over 16 grader til at sprede død og ødelæggelse.
I 1819 lå sommertemperaturen iflg. Metrologisk Institut på 19,20. Til sammenligning lå sommertemperaturen fra Metrologisk Institut 2015-19 på 16,250 og i 2026 på16,9. Malariaen havde huseret i Danmark siden 1679; men begyndte at blive værre omkr. 1809/10 og endnu værre 1821-25. Den blev også suppleret af skarlagensfeber. Specielt på Lolland-Falster og Sydsjællands kystegne var malariaen slem.
På Saxmosegaard døde i 1822 og 1823 to små drenge 1-3 måneder gamle. De hed Rasmus begge to. Deres farbror, Hans, var død på nabogården i foråret 1822, farfar, Niels, døde foråret 1825 og faderen Ole døde efteråret 1825: 34 år gammel d. 23/9.
Moderen, Mette blev året efter gift med Jacob. Der drev gården i 40 år. I 1866 overtog Rasmus’ tvillingsøster Birthe og hendes mand Johan gården.
Malariaen var værst i 1831, hvor 4 %, 1160 personer døde på Lolland-Falster. Der døde 90 personer i Mern sogn og 120 i Jungshoved sogn.
I Balle boede en anden gren af familien. Her gik det også hårdt til. Maren Thorkildsdatter på Engkærgaard mistede 6. august 1827 både sin mor og sin mand, Hans Hansen Kindvig. Året efter blev hun gift med Hans Nielsen; men han døde efter 11 måneder. Nu måtte Maren ud og finde en ny mand til gården.
Datteren, Johanne, var 4 måneder, da hun mistede faderen og godt 2 år, da hun mistede den første stedfader. I 1848 var Johanne blevet gift med smeden i Sageby. Men så blev smeden sendt i krig. Johanne blev sendt ud at tjene skovrider Bang på Høvdingsgård, og deres lille pige, Maren, blev sendt i pleje hos sin morbror på Elmegaard i Tågeby. Der blev hun de næste 65 år. 45 år som kone og ejer. Hun fandt for øvrigt en krigsveteran fra 1864, som mand og medejer af gården. Han nåede også at være tysk krigsfange.
Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med kirkebøger, pastor Lüthken i Mern, lægen Carl Adam Hansen i Nysted og Metrologisk Institut som kilder.
Tak til Langebæk Lokalhistoriske Arkiv
