Denne uges fototur er til Jordbassinerne som ligger i forbindelse med Sukkerfabrikken ved Stege på Møn. Smuk tur, kan kun anbefales.
Jordbassinernes historie
- Oprindeligt blev jordbassinerne brugt til deponering af den overskydende jord, der blev spulet af roerne inden forarbejdningen på Stege Sukkerfabrik.
- Stege Sukkerfabrik producerede hvidt roesukker. Roerne blev fra 1950’erne transporteret til fabrikken med lastbiler, hvor roerne blev læsset af på rampeanlægget, som stadig ses i dag ved siloerne bag sukkerfabrikkens røde bygninger.
- Stege Sukkerfabrik lukkede i 1989. På grund af bassinernes høje naturværdi blev området fredet i 1993.
- Kilde: Vordingborg Kommune.
Naturpleje og fugleliv.
- Et af plejetiltagene ved bassinerne er afgræsning, som bidrager til at sikre den lysåbne natur. Får, kreaturer og heste afgræsser dele af området.
- Mellem 40 og 50 forskellige fuglearter yngler årligt i området fordelt på ca. 200 par. Ved bassinerne yngler bl.a. Gråstrubet Lappedykker, Lille Lappedykker og Toppet Lappedykker.
- Området rummer også en lille bestand af Gul Vipstjert, ynglende Nattergal og Sivsanger samt kolonier af digesvaler.
- Om vinteren ses tusindvis af troldænder raste i bassinerne ofte sammen med Taffeland, Bjergand og Hvinand.
Adgang til området
- Der er offentlig adgang fra to parkeringspladser og sti fra sukkerfabriksområdet. Der findes et netværk af stier rundt om bassinerne, hvor publikum kan færdes.
- En gåtur på dæmningerne er en unik naturoplevelse, da fuglene har vænnet sig til menneskers færdsel på stierne. Det er derfor muligt at komme tæt på de mange fugle i bassinerne.
Vinbjergsnegl. Den blev inde i sit hus.
Foto Anders Munch