Sikker it SAFE IT i vordingborg
Stage Optik Vordingborg briller kontaktlinser synstest
Lækker chokolade fra økoladen
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøxl-byg i PræstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Vordingborg køreskole

Udtalelse fra Enhedslisten Vordingborg vedr. Martin Graff Jørgensens udmeldelse

Det er med stor beklagelse, at EL-Vordingborg gennem et Facebook-opslag erfarer, at Martin Graff Jørgensen har valgt at melde sig ud af Enhedslisten.

 

Martin har i en årrække ydet et kæmpemæssigt arbejde i partiafdelingen, og det skylder vi ham stor tak for.

Vi er imidlertid både forundrede og rystede over, at Martin vælger at gå i Mette Gerdøes fodspor og fratage partiet mandatet for at fortsætte som løsgænger. Martin forklarer i opslaget, at han mener, at det ”borgerlige ombud” som kommunalbestyrelsesmedlem overtrumfer Enhedslistens vedtægters bestemmelse om, at partiets repræsentanter forpligter sig til at afgive deres mandat til suppleanten, hvis de melder sig ud. Hvis Martin havde oplyst os om dette synspunkt ved sin opstilling, havde vi nok genovervejet, om det var ham, partiet skulle bruge kræfterne på at føre valgkamp for.

Vi savner i høj grad en uddybning af den politiske begrundelse for udmeldelsen. I sit opslag henviser Martin til beslutningen om ”en ny politisk linje” i lokalafdelingen, der ”er langt væk fra den samarbejdsbaserede platform og ordentlige tilgang til det politiske arbejde, der både central i min tilgang til det politiske arbejde, og som var centralt i vores fundament i valgkampen.”

Det må være den seneste generalforsamlings vedtagelser om, hvordan vi skal forholde os til den nye situation med voldsomme nedskæringer, Martin sigter til. Her konstaterede vi, at kommunernes økonomi er undermineret af regeringens utilstrækkelig inflationsdækning m.v., så forhandlingerne om budget 2024 må starte forfra (dette er nu erkendt i hele kommunalbestyrelsen). Og vi besluttede, at vi ikke kan stemme for yderligere forringelser i den kommunale velfærd: ”Ligesom vi allerede har sagt fra i forhold til beskæringen af rengøring m.v. for de ældre, vil vi også sige fra ift. forringelser for børnene i skolerne og daginstitutionerne, for de handicappede, for de i forvejen hårdt pressede kommunalt ansatte osv.” Nu vil vi bl.a. tilføje: afskaffelse af flexture og lejrskoler, yderligere beskæring af bustrafikken, nedlæggelse af offentlige toiletter…

Vi vil arbejde for at samle modstanden mod velfærdsnedskæringer både her i kommunen og nationalt – til et kommunalt oprør, der tvinger bagmændene i regeringen til at erstatte besparelseskraverne med et helt nødvendigt budgetløft, der reelt dækker de øgede udgifter. Der er masser af penge i råderummet til dette, hvis man ikke bruger dem til topskattelettelser.

Det betyder ikke, at vi indtil det lykkes, vil være imod alle besparelsesforslag overhovedet. Vi vil tage ansvar for at pege på alternative nødløsninger, som kommunalbestyrelsen kan gribe til. Men det betyder, at vi vil kæmpe imod de nedskæringer i almindelige menneskers velfærd, bl.a. kommunens udkanter, som borgmesterpartiet m.fl. foreslår.

Det kan selvfølgelig betyde noget for vores samarbejde med de andre partier, der har peget på borgmesteren, hvis vi på den måde i højere grad markerer EL som et oppositionsparti på venstrefløjen. Men vi synes faktisk kun det er på denne måde, vi kan udføre den politik, vi gik til valg på. Det er ikke udtryk for politisk ”ordentlighed” at stemme stik imod den politik om velfærdsforbedringer m.v., vi beskrev i vores valgmateriale.

Lige nu kan EL-Vordingborg så ikke stemme hverken for eller imod noget som helst – for nogen har taget vores mandater fra os. Men vi vil stadig være at finde blandt dem, der forsvarer deres bus, deres skole, deres hjemmehjælp m.m. Det er Enhedslistens eksistensberettigelse!

Enhedslisten Vordingborg, pva. medlemsmødet d.28.6.23

  •   
  •  
  •  
  •  
25 sekunder siden

Michael Larsen kigger lidt tilbage

30 minutter siden

Seneste nyt fra den Mønske

2 timer siden

Langebæk Lokalhistoriske Arkiv arrangerer byvandring

3 timer siden

Annonce: Kom i Makerspace Vordingborg.

3 timer siden

Annonce fra Skønne Fusser: Forkæl

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
1 uge siden

Debatindlæg fra MF’ere Carl Valentin

3 uger siden

Debatindlæg af Bodil Morgenstern: I denne

3 uger siden

Debatinlæg af Martin Graff: I SF

4 uger siden

Debatindlæg af Søren Hansen: Den

1 måned siden

Indsendt af Lars Karlsson: Har

2 måneder siden

Indlæg af Valdemar H. Alban:

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….