Uddeler Peter Johansen havde i går sin sidste arbejdsdag og sluttede præcis klokken 18.00 i
Lokal Brugsen i Kalvehave, hvor han har været uddeler siden 15. november 2017.
Peter har i mange år haft et job hvor han træder til i de Coop Danmark butikker der har behov for en ansvarlig, og det kan skyldes mange forskellige årsager.
Peter startede i lære i 1972 i Fanefjor Brugs og har efterfølgende været i mange Coop butikker. Han var også 17 år i Irma. Har været tilknyttet regionskontoret i Roskilde, og herfra kørte han ud for at at lære personale op, eller lære en uddeler at være uddeler.
Før Peter kom til Kalvehave var han i Bårse hvor han kom fra en butik i Lyngby, Gedser, Roskilde, Karrebæksminde osv. Peter har været rigtig mange steder, mange gange som en slags “brandmand” fordi butikken ikke kørte ordentlig eller manglede en leder.
Der kom mange forbi Lokal Brugsen i Kalvehave for at ønske ham god vind fremover. Det kunne også ses på det fyldte gavebord.
-Vi holder en fest på lørdag med personale og det hele, fortæller Peter ind imellem han skulle hilse på gamle kunder.
Fotos Anders Munch / Vordingborg.in
..