Sponsoreret: I dag kan Møns Bank byde velkommen til tre nye medarbejdere.
Niclas Gøttsche, 37, er begyndt som erhvervschef i bankens afdeling i Vordingborg. Han kommer fra en lignende stilling i Nykredit efter en periode i Lollands Bank. Niclas har arbejdet i den finansielle sektor i næsten 20 år og har et indgående branche- og lokalkendskab. Privat er han bosat i Nykøbing F. med sin familie. Cykling og håndbold står højt på listen, når Niclas har fri.
Line Nielsen, 48, er ansat som kreditkonsulent med arbejdssted i Præstø. Hun har arbejdet i den finansielle sektor i 27 år med både privat- og erhvervskunder. De seneste 2 år har hun arbejdet i Finanstilsynet og kommer med en bred erfaring til sit nye job i Møns Bank. Line er bosat i Herfølge, og meget af fritiden går med den store interesse for heste, som hun og datteren deler.
Frederik Brix, 22, begynder som studentermedhjælper i bankens filial i Næstved. Frederik studerer finansbachelor på Zealand i Næstved og vil i banken primært gi’ en hånd med på erhvervsområdet. Han er bosat i Vester Egesborg syd for Næstved og glad for styrketræning i sin fritid.

























