Ugens fototur – Nye droneskud fra smukke Bogø
I denne uge har jeg været ude med dronen for at tage nye billeder fra vores smukke ø, Bogø.
Det er blevet til en række stemningsfulde billeder, hvor naturen, vandet og området omkring øen virkelig kommer til sin ret set fra luften. Særligt nogle af billederne er helt unikke, fordi man kan se hele tre broer i ét og samme motiv – Farøbroerne, Storstrømsbroen og Dronning Margrethe II’s Bro. Det giver et fantastisk overblik over området og viser, hvor speciel vores placering er.
Derudover er der også flotte landskabsbilleder med fokus på naturen, vandet og de smukke omgivelser omkring Bogø. På flere af billederne kan man også se Idrætsefterskolen Grønsund fra oven, hvor blandt andet den nye idrætshal tydeligt træder frem i landskabet.
Ellers er der bare tilbage at læne sig tilbage og nyde billederne.





































