Der var meldt Danmarkshistorie da SHK i går gik på banen i VU Hallen i Vordingborg mod Team Sydhavsøerne i Danmarksserien. Første gang nogen sinde i Danmarksserien!
Det var derfor set frem til kampen med en vis spænding, og spillerne var tydeligvis også lidt nervøse, men det var slet ingen ting i forhold til hvordan cheftræner Jan Lindorff havde det. Sådan er det, når det er noget man brænder for.
Jan havde på forhånd meldt ud over for Vordingborg.in at det ikke ville blive nemt, men heller ikke umuligt.
SHK kunne sagtens være med, men de brændte et utal af chancer, store chancer. -Hvis de ikke brændte så meget så det fint ud, lød det fra Jan efter kampen.
Jan ville gerne have haft noget mere fart i hjemmeholdets spil, det var for langsomt.
Kampen endte med et nederlag til Vordingborg på 23-31.
-Vi vil focusere på det der gik godt til næste kamp som er mod Rødby den 25. oktober.
Et nederlag på 8 mål lyder voldsomt, men holdet gjorde det ok og kunne sagtens være med, de brændte bare for meget.
Den lange pause skyldes efterårsferien i uge 42.
Foto Anders Munch
“Bevar vore butikker/erhvervsliv. Handl lokalt. Vordingborg, Stege, Præstø”


























