Du Milde Himmel Vordingborg
Stage Optik Vordingborg briller kontaktlinser synstest
Restaurant i Vordingborg kinesisk
Vinhuset-Møn-vin-gaveæsker-Stege-490x120
Økoladen i Næstved Sødt
Din Skobutik Vordingborg
Musikskolen vordingborg
Galleri Solby Design Stege på Møn
xl-byg i Præstø
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Picture of Klaus Lohmann

Klaus Lohmann

Udgivet kl. 15:08, d. 06. mar 2026

Swing, dans og legendarisk mørbradgryde fyldte salen i Sværdborg

Fuld hus til første Sværdborg Fest Musikaften – swing, dans og legendarisk mørbradgryde

Der var både forventning i luften og smil på læberne, da dørene torsdag aften blev åbnet til den allerførste Sværdborg Fest Musikaften i Sværdborg Festlokaler og Kursusfaciliteter. Arrangementet var udsolgt, og i alt 106 gæster havde fundet vej til den hyggelige sal for at opleve en aften med live musik, god mad og fællesskab.

Det blev en premiere, som kun kan betegnes som en stor succes.

Legendarisk mørbradgryde satte tonen

Inden musikken begyndte, kunne gæsterne sætte sig til bords og nyde aftenens ret – Sværdborgs legendariske mørbradgryde. Den populære ret levede fuldt op til sit ry. Den møre mørbrad, den fyldige sovs og den gode, hjemmelavede smag fik ros fra mange af bordene.

Der blev nikket anerkendende rundt i lokalet, og flere gæster bemærkede, at netop den gode mad var med til at skabe den hyggelige krostemning, som hurtigt bredte sig i salen.

Et velspillende bigband

Klokken 19.30 indtog P.J. Swingband scenen. Det 18 mand store bigband leverede fra første tone en velspillet og energifyldt koncert.

Bandet, der i 2026 kan fejre 40-års jubilæum, består af saxofoner, trompeter, tromboner og en stærk rytmegruppe. Under ledelse af dirigent André Jensen blev publikum ført gennem et repertoire med både klassisk swing inspireret af Count Basie og mere moderne melodier arrangeret for bigband.

Samspillet var imponerende, og de mange solister leverede flotte indslag, som flere gange udløste spontane klapsalver fra publikum.

Dansegulvet kom i brug

Det varede ikke længe, før de første gæster fandt vej til dansegulvet. Swingrytmerne gjorde det svært at sidde stille, og snart var der dans og liv foran scenen.

Bandet spillede to veloplagte sæt á 45 minutter, og stemningen voksede i takt med musikken. Publikum nød tydeligvis oplevelsen, og der blev både danset, klappet og smilet.

En lovende tradition

Med 106 gæster, god mad og et veloplagt bigband blev den første Sværdborg Fest Musikaften en rigtig god start på, hvad meget vel kan blive en ny tradition i Sværdborg Festlokaler og Kursusfaciliteter.

Aftenen viste tydeligt, hvor meget levende musik og fællesskab betyder – og hvis stemningen denne aften er en indikator, vil mange helt sikkert holde øje med kalenderen næste gang der inviteres til musik i Sværdborg.

Nickolai Jørgensen event manager hos Sværdborg Festlokaler, var godt tilfreds med den første Fest Musikaften med udsolgt hus.

André Jensen dirigent.

Første tenorsax Per Jørgensen med solo i mange af de gode bigband numre med særdeles højt niveau.

André Jensen dirigent og aftenens konferencier.

Nickolai Jørgensen event manager hos Sværdborg Festlokaler, viser her den skønne have som er tilknyttet festlokalerne.

3 timer siden

Ugens Fototur – Et tilbageblik på byggeriet af den nye Storstrømsbro

3 timer siden

Højskoleaften med stærk personlig fortælling om autisme

4 timer siden

Annonce: Kia XCeed 1,6 GDI Plugin-hybrid Upgrade DCT 5d 6G Aut.

5 timer siden

Færdselspatrulje standsede flere trafikanter.

1 dag siden

Lørdag i sidste uge var der igen masser af mennesker omkring Fanefjord Torv, det var

Du Milde Himmel vordingborg
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
Bruuns Studio Designer lamper
Optima Care hjemmepleje
Sødt Næstved økologisk chokolade
Vordingborg Låseservice
3 timer siden

Højskoleaften med stærk personlig fortælling om autisme

2 dage siden

Gitte Kongstad er kendt i Stege for sine farverige rober. Sprudlende, farverige Gitte kommer og

2 dage siden

Annonce: Spændende foredrag om politik, USA og den globale opvarmning.

4 dage siden

Vordingborg Kommune og Møn UNESCO Biosfære markerer årets Klimahandledag med at invitere til en særlig

5 dage siden

Vordingborg Bibliotek med gratis tilbud: Skrivefælleskab for unge mellem 15-20 år – med forfatter Sabitha

6 dage siden

Lykke Cykler og Præstø Bagværk inviterer til Social Walk, en tur på ca 5 km,

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –