Foreningen har stor medlemsfremgang og stor opbakning til deres arrangementer.
Generalforsamlingen foregik på Hotel Frederiksminde i Præstø.
Som formand aflagde Dorthe Irvold beretning. Hun kunne bla. fortælle, at der er rigtig god opbakning til deres arrangementer, hvor der nogle gange næsten ikke kan proppes flere ind. Der er stor medlemsfremgang og er nu oppe på omkring 200 medlemmer. At der er et ønske om mere/bedre kommunikation med Vordingborg Kommune. Man undersøger hvilke kompetencer der mangler i kommunen. Foreningen er nu oprettet på LinkedIn. -Willy Becke er modstander af sociale medier, men sjovt nok er det ham der er blevet søgt mest på, lød det fra Dorthe Irvold og til stor morskab fra medlemmerne.
Peter Thøgersen efterlyste noget mere “larm” fra foreningenm, at man skulle gøre mere ud af at vise at man er der! Og gav flere eksempler på hvor han synes foreningen skulle være mere synlig, f.eks. ved en cafe der ikke kan åbne fordi der skal være et handicaptoilet eller en butik osv.. Hvortil Dorthe Irvold sagde at det er svært med enkeltsager, da de skal være forsigtige med at tage parti fordi hvad er sandt, og man skal være objektive mm.
Efter generalforsamlingen var der en lille times netværkshygge inden middagen.
Måske er det noget for dig, læs mere om Vordingborg Erhvevsforening
Foto Anders Munch