I går udbrød der en større brand i Præstø. Der blev slået alarm klokken 19.57.
Lejlighedsejendommen Adelgade 33 i Præstø brød i går aftes i brand.
Iflg. vagtchefen ved Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi har man mistanke om, at det er en frituregryde som er synderen.
Lejligheden udbrændte og andre lejligheder er stærkt beskadiget af røg- og vandskader. Forretningen neden under fik også vand og røgskader.
Flere af beboerne er genhuset.
Branden var så kraftig at den kunne ses op 10 km. væk.
En mand blev kørt til Nykøbing Falster Sygehus til observation for røgforgiftning.
Her til morgen klokken 09.00 kom en melding om at det stadig ulmer.
PS: Husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev lige under dette opslag. Vi skal kun bruge din emailadresse, og du kan nemt og hurtigt framelde igen.























