Stærk båltale og fællesskab til Sankt Hans på Vordingborg Borgruin
Sankt Hans blev i går aftes fejret med stor tilslutning på Vordingborg Borgruin, hvor flere hundrede mennesker var mødt op for at tage del i den traditionsrige midsommeraften. På trods af truende skyer holdt vejret tørt, og stemningen var både festlig og højtidelig.
Bålet blev – som traditionen byder – tændt midt ude i voldgraven og kastede sit varme skær op på de gamle ruiner, mens publikum sang med på “Midsommervisen”, smukt sunget af Mathilde Falch. Hendes klare stemme og nærværende fortolkning gav sangen en særlig dybde, som satte tonen for resten af aftenen.
Aftenens båltale blev holdt af Michael Seiding Larsen, der med varme og nærvær satte ord på både Sankt Hans’ historiske betydning og nutidens virkelighed. Talen spændte fra barndommens nostalgiske minder til en alvorlig og rørende refleksion over det pres, mange unge i dag oplever.
Efter talen og båltændingen blev aftenen rundet af med hyggeligt samvær, smil og samtaler på tværs af generationer. Sankt Hans på Borgruinen viste sig endnu en gang som et af årets mest stemningsfulde og samlende arrangementer i Vordingborg.
Michael Seiding Larsen holdt båltale ved Sankt Hans på Vordingborg Borgruin
Sankt Hans blev i år fejret med stor tilslutning på Vordingborg Borgruin, hvor borgere og besøgende samledes til en traditionsrig aften med bål, fællessang og refleksion. Aftenens båltale blev holdt af Michael Seiding Larsen, som med varme og nærvær satte ord på både fortidens Sankt Hans-traditioner og de unges udfordringer i nutidens samfund.
I sin tale begyndte Michael Seiding Larsen med et nostalgisk tilbageblik på barndommens midsommeraftener, hvor snobrød, fakler og fællesskab fyldte luften. Han fortalte ærligt, at han altid havde ønsket at holde en båltale – og at det var noget ganske særligt at stå netop her, med udsigt over by og fjord.
Han mindede om, at bålet symboliserer overgangen fra lys mod mørke, og at det netop er i disse skift, vi mennesker har mulighed for at stoppe op og finde mening.
Talen tog en personlig drejning, da Seiding Larsen nævnte, at hans datter, Mathilde, ville få sin studenterhue dagen efter. Han brugte dette som udgangspunkt for at tale om det store pres, som mange unge i dag oplever – et konstant krav om at præstere, vælge rigtigt og være perfekte.
”De spørger sig selv: Er jeg nu god nok?” sagde han og understregede, at de voksne har et ansvar for at vise de unge, at de er gode nok – uanset karakterer og valg. Han opfordrede til at give plads til drømme, skæve idéer og muligheden for at tage et sabbatår, uden dårlig samvittighed.
”Der er brug for dem alle – ikke kun 12-taller,” lød det fra taleren.
Talen blev afsluttet med ordene: ”Lad os sende heksen til Bloksbjerg, så vi kan komme videre – og drømme.” Kort efter blev bålet tændt til lyden af “Midsommervisen”, og en særlig stemning bredte sig over ruinen.
Arrangementet blev gennemført i samarbejde med lokale kræfter og blev en aften, der både samlede og satte tanker i gang.
