Natten til fredag fik politiet øje på en bil i Nyråd som vækkede deres opmærksomhed og ville derfor have bilen til at stoppe.
Det havde føreren tilsyneladende sammen med sin medpassager på 17-år ikke lyst til.
Derfor stak de af og kørte mod Vintersbølle hvor de standsede, sprang ud af bilen og ville løbe. Politiet var i dette tilfælde en hundepatrulje og de advarede de flygtende om, at de ville slippe hundene løs hvilket fik de to mænd til at standse. Herefter blev de anholdt klokken 02.53.
Føreren var en 18-årig mand fra Vordingborg. Han blev sigtet for narkokørsel.