Debat: I 1971 sang John Mogensen i sangen “ Der er noget galt i Danmark”, “skide værd med andre mening, selvom det er dem der står for skud.”
Med fjernelsen at en over 335 år gammel hellig-/fri-dag fra arbejderens kalender, og manglende lyst til at ville bruge grundlovssikret rettigheder for at udfordre en magtfuldkommen regering fra andre partier, må arbejderen indse at titlen som arbejderparti har rykket sig.
For der er noget galt i Danmark, når de der bliver ramt ikke kan få deres mening hørt.
De tidligere arbejderpartier har glemt rødderne, og er inficeret af akademikere uden i flere, måske fleste, tilfælde nævneværdig erhvervserfaring, og slet ikke fra de lavt lønnede jobs hvor bl.a. hellig-/fri-dage betyder så meget.
Det er tonedøvt at med vold og magt at gennemføre et lovforslag med en så markant modstand i befolkningen, som afskaffelsen af store bededag har. Det er krysteri ikke at have modet til at stille sig op og vise at man er klar til at bruge en grundlovssikret rettighed, til at vise at man godt tør gå imod en magtfuldkommen regering med støtteparti. Ved ikke at have modet til dette bliver man en de facto støtte til afskaffelsen af Store bededag, til trods for en nej stemme.
Det er derfor på tide at arbejderen finder et arbejderparti der i sit fundament kender til at arbejde i de lavt lønnede og ufaglærte job. Hvor ledelsen ikke er tonedøv overfor befolkningen, og som lytter til hvad denne har af ønsker fra sine politikere. En ledelse der er villig til at kæmpe med alle midler, og uden tøven, for gamle danske traditioner, dansk kultur og den danske arbejder både før og efter den arbejdsduelige alder. For det stopper ikke fra regeringens side ikke med afskaffelse af Store bededag, den har også varslet markante forringelser af seniorpensionen senere hen, sammenlægge denne med Arne-pensionen, som er en ringere ordning.
Umiddelbart kunne det virke til at fagbevægelsen flere steder har opdaget af samarbejdet med de tidligere arbejderpartier, i dag er mere af navn end af gavn. Måske det i dag primært handler om hvad partierne kan få af støtte i valgkampene, end hvad partierne kan hjælpe arbejderne med.
Derfor er det også glædeligt at se at netop fagbevægelsen flere steder har droppet talere fra de tidligere arbejderpartier, til deres 1. Maj arrangementer. Det der bliver spændende fremadrettet er om fagbevægelsen også husker det markante svigt og manglende kampvilje som de tidligere arbejderpartier udviste ved næste valg. Eller om man atter hopper i seng med nu arbejderfjendtlige socialistiske partier, der ser ud til at være overrasket over arbejdernes modvilje i afskaffelsen af Store bededag som en hellig-/fri-dag.
Det er nu arbejderens tur til at kæmpe kampen for den hellig-/fri-dag der er blevet dem frastjålet. Dette gøres alene ved at finde et nyt politisk ståsted, hos et parti der er villig til at kæmpe for det gamle velkendte Danmark og for den danske model ved gerning og ikke blot med fine, men indholdsløse, ord.
Søren Hansen
Kommunalbestyrelsesmedlem, Vordingborg kommune.
Dansk Folkeparti.
