Fiskehandler Michaels Fisk reflekterer: Skal man sælge opdrættet fisk?
– En betragtning fra en gammel fisker Jeg blev født i 1960 og begyndte at fiske med min far, da jeg var 7 år. Som 17-årig blev jeg erhvervsfisker, og som 28-årig fik jeg min egen fiskekutter.
Jeg har oplevet både op- og nedture i fiskeriet, og i 2005 lagde jeg min båd til kaj og forlod Bornholm for at blive fiskehandler. Så man kan roligt sige, at mit liv har været præget af fisk. Jeg har også fisket laks ved Bornholm, og for fanden, hvor var det en god laks! Ja, jeg kan godt spise opdrættet laks, men det er ikke mit førstevalg, langt fra. Laksen ved Bornholm blev dog forbudt at fiske, da der blev fundet for meget dioxin i den. Man fandt ud af, at det var farligt at spise store mængder over lang tid.
Det samme gælder sildefiskeri øst for Bornholm, som også blev forbudt af samme årsag.
Før det blev laksen i Nordatlanten forbudt at fiske, fordi bl.a. amerikanske skuespillere protesterede imod det. På samme tid begyndte Norge at opdrætte laks i deres fjorde, og det medførte en del problemer med sygdomme. Ligesom man i 70’erne og 80’erne fyldte svin med penicillin, var der ikke meget fokus på dette. Pludselig blev der modstand mod brugen af penicillin i fiskeopdræt – og forståeligt nok. Men det præparat bruges stadig i stor stil i fødevareindustrien, omend i mindre mængder end tidligere.
Det tager tid at ændre på disse ting, men vi skal jo have mad. Landbruget udleder også for meget CO2. Køer, grise, får og kyllinger skider og pisser, afgrøder får for meget kunstgødning, og landmænd kører for meget gylle ud på markerne, hvilket forurener havet omkring os. Vi er i gang med at finde løsninger og lære at passe bedre på naturen, hvilket vi desværre ikke har gjort tilstrækkeligt før. Lakseopdræt og andre former for fiskeri forurener havbunden, men der tages nu skridt for at forbedre forholdene. Landbaserede anlæg, som f.eks. i Skagen, er et skridt i den rigtige retning, hvor man har bedre kontrol med forureningen.
Men vi skal have styr på forureningen – og det kommer vi til med tiden. Ja, det må gerne gå lidt hurtigere. Vi mennesker kan ikke kun leve af det vilde, der findes i naturen. Vi må producere køer, grise, får, kyllinger, fisk og afgrøder som korn og ris, hvis ikke 98% af os skal dø af sult. Så spørgsmålet er: Er opdrættet fisk lige så godt som det vilde? Tja, måske ikke 100% – ligesom turbo-kylling og økologisk kylling; de færreste kan smage forskel, når de er krydret rigtigt.
Men der forskes og udvikles hele tiden for at lave bedre produkter – det samme gælder i fødevareindustrien generelt. Det er os forbrugere, der bestemmer, hvad vi vil købe, og hvad vi vil betale for det. I Danmark, hvor de fleste har penge, vil vi gerne have billig mad. Jo billigere, jo bedre, og jo mere vi får for vores penge, jo bedre. Men denne tankegang bør vi måske begynde at ændre, hvis vi vil have bedre fødevarer. De færreste har råd til at købe en kylling til 150-200 kr., og det gælder også fisk som laks.
Der er ikke nok vilde fisk i verdenshavene til at dække efterspørgslen, så uden opdrættet fisk, som laks, ville vildtfanget fisk koste dobbelt så meget som i dag. Og hvem ville så spise fisk? I dag er fiskepriserne allerede høje i forhold til tidligere, og det er efterspørgslen og udbuddet, der sætter prisen.
Min konklusion er, at opdræt af fisk er en god idé. Fisk er sundt, uanset om de er opdrættede eller vildtfangede. Det giver mindre pres på naturens ressourcer, og flere mennesker får mulighed for at spise fisk. Opdrættet fisk holder priserne nede, og selvom kvaliteten varierer, er de fleste opdrættede fisk i dag et okay produkt. Jeg kunne måske finde nogle farme i Østen, hvor forholdene kunne blive bedre, men hvis forbrugerne er villige til at betale, kan vi skabe forbedringer.
Men det kan ikke lade sig gøre, hvis vi kræver rejer til 40 kr. eller Pegasus-filet til 27 kr. pr. kg.
I 2015, da jeg var fiskehandler, besluttede jeg at stoppe med at sælge norsk laks og begyndte kun at sælge færøsk laks eller økologisk skotsk laks. Det ramte os økonomisk i starten, da færøsk laks var dyrere, og mange ville ikke betale ekstra for laks uden antibiotika og GMO. I dag er efterspørgslen efter økologisk laks steget, men vi måtte stoppe med at sælge økologisk laks, da vi ikke måtte opbevare det sammen med andet fisk i vores disk. Så ja, opdrættet fisk er en god idé, og vi skal finde løsninger, der både gavner forbrugeren og naturen.
.