Santa Lucia fejret landet over

Traditionen med Santa Lucia-optog fandt torsdag d. 13. december sted landet over. Ikke mindst på mange skoler, hvor udvalgte elever gik i optog for deres kammerater. Ligeledes på Gåsetårnskolens afdeling Iselinge i Vordingborg, hvor det var femte årgang, der under skønsangbar lyset frem i mørket. 

“Nu bæres lyset frem stolt på din krone…” 5. årgang på Iselingeskolen stod for årets Santa Luciaoptog. Foto Vordingborg.in

Santa Lucia-sangen er blevet øvet, og der er blevet ekserceret, inden højdepunktet skulle finde sted – som altid den 13. december.

Men, hvem var denne Santa Lucia, som bar lys på hovedet, og hvis navn også betyder lys, som fejres med optog netop den 13. december?

Historien om Santa Lucia udspringer fra byen Siracusa på Sicilien i år 283. I det år blev der født en lille pige i en meget velhavende familie. Fremtidsudsigterne var på alle måder gode for hende og hendes familie. De var velhavende og velansete. Lucia kunne derfor forvente engang at blive godt gift og få et godt og sorgløst liv. Men sådan skulle det ikke gå…

I en ung alder blev hun nemlig omvendt fra Romerrigets religion med flere guder til kristendommen og lod sig døbe.

Fødeøen, Sicilien, var på Lucias tid en del af Romerriget. For at opretholde fred i det store rige var det pålagt indbyggerne jævnligt at ofre til kejseren. Problemet med de kristne indbyggere var imidlertid, at disse konsekvent nægtede at bringe disse ofre. De kristne ville gerne bede for både kejseren og riget, men at ofre til ham som en gud var helt udelukket, fordi de kun accepterede én gud.

Kristendommen blev derfor regnet som farlig og en decideret fjende af Romerriget, og Loven blev håndhævet ganske brutalt. Hvis et kristent menneske blev angivet til myndighederne, fik det først mulighed for at ofre til kejseren. Men hvis det nægtede, blev det tortureret og senere henrettet ofte på en meget bestialsk måde.

De kristne levede derfor et hemmeligt liv, hvor de enten skjulte deres tro eller søgte tilflugt og beskyttelse under jorden i byernes katakomber. Uanset hvor de befandt sig, var de helt afhængige af at kunne stole på deres omgangskreds og modtage hjælp, når det var nødvendigt.

Lucia var ét af de mennesker, som hjalp. Om natten vovede hun sig udenfor med mad til sine medkristne i katakomberne, og for at finde vej i mørket, havde hun bundet en krans om hovedet og sat lys i den. Lucia levede med andre ord livet farligt, for blev hun opdaget, ville hun med sikkerhed blive dømt til døden.

En rejse til nabobyen, Catania, får imidlertid alvorlige konsekvenser for Lucia. Hendes elskede mor er blevet meget syg, og for at hjælpe hende opsøger hun den hellige Agathes grav, hvor hun beder for moderens helbredelse. Ved graven afgiver Lucia et løfte: hvis moderen bliver rask, vil hun vie sit liv til Kristus og leve i kyskhed resten af sit liv.

Da hun kommer tilbage til sin by, Siracusa, er moderen mirakuløst blevet helbredt, og Lucia glæder sig over det og styrkes også i sin tro ved dette mirakel, og hun begynder nu at dele ud af sine rigdomme til fattige mennesker.

Efter datidens skik var Lucia lovet væk til en mand. Hendes familie havde valgt en ikke-kristen romer fra en velanset familie og derfor som udgangspunkt den ideelle ægtemand til hende. Men Lucia afviser ægtemanden og giftemålet, da hendes løfte til Gud er uforeneligt med ægteskab. I romerens øjne er hendes begrundelse imidlertid ikke bare latterlig, men også direkte farlig for rigets bestående, og den romerske mand tog derfor efterfølgende den grusomme hævn at angive hende til myndighederne.

Angivelsen er en alvorlig sag for Lucia. Ikke bare er kristendommen forbudt, men arrestationen foregår også midt under Kejser Diocletians forfølgelser og udrensning af kristne mennesker. Lucia kender derfor konsekvenserne, da hun ikke vil ofre til kejseren, bliver hun dømt skyldig.

I første omgang straffes hun ved at blive sendt til et bordel. Da hun hører om denne straf, river hun sine smukke øjne ud for ikke at friste mænd. Men hver gang hun gør det, voksede der blot nye smukke øjne ud i hendes øjenhuler.

Hun kommer dog aldrig på bordel, fordi hun ved guddommelig indgriben bliver beskyttet hver gang man prøver at hente hende, så hun ikke kan flyttes ud af stedet. Herefter bliver hun udsat for tortur og dømt til døden på et bål. Endnu engang griber Gud ind, og hun bliver mirakuløst ikke ædt af ilden.

Endeligt ender dommeren med at tage sit sværd og dræbe hende, og Lucia dør den 13. december år 304.
(Kilde Kristendom.dk)

Optoget på vej. Foto Vordingborg.in