Læserbrev: ”Præsidentvalget” i 2017 stjal stemmer fra småpartierne, men nu vender vi tilbage til det ”normale”.
I det røde bagland har Enhedslisten og Alternativet været mindre synlige og må nøjes med deres enlige mandater – takket være et fasttømret ideologisk vælgersegment. Anderledes med SF og Radikale, der har været repræsenteret af markante og dygtige personer, hvilket belønnes med et ekstra mandat. Trods Radikales kønskrænkende adfærd på landsbasis.
Hos de borgerlige vil Konservative lukrere på moderpartiets fremgang og få 2 mandater. Ikke på grund af den vage kommunalpolitik med støtte til rød blok, bl.a. vedr. nyt rådhus. Men fordi spidskandidaten er blevet mere dynamisk.
Dansk Folkeparti (DF) er i krise såvel nationalt som lokalt. Men her har man dygtigt placeret sig som et borgerligt socialt parti. Mon ikke den fornuftige del af DF-vælgerne hænger ved og straffer de 2 formastelige partihoppere? Med lidt hjælp fra valgforbundet med Fælleslisten kommer DF op på 2 mandater. En tommelfingerregel siger, at partihoppere kun har 50 % chance for at blive genvalgt i sammenligning med deres partitro kolleger. Det giver ét mandat til Nye Borgerlige. Ikke mere, da der ikke tidligere har været lokal grobund for ultraliberale partier.
Til sidst rosinen i pølseenden: Fælleslisten. Siden kommunalreformerne er lokallisterne gået voldsomt tilbage, og der stilles store krav til ide, mærkesager og kendte ansigter. Trods dygtige kandidater fremtræder partiet som ”Venstre Light”. Derfor nul mandater.
Allan Huglstad
spåmand
Risvænget 10
Vordingborg
