Det er omkring 35 år siden holdet blev grundlagt af instruktør Erik Hemmingsen, og han er stadig instruktør. Mange gymnaster har været gennem holdet, men der er også mange der har været med lige fra start.
Dette hold var til fællestræning i Maribo sidste weekend som en forberedelse til de kommende forårsopvisninger.
-Til denne træning mødtes vi 4 gymnastikhold, som havde en hyggelig dag med fælles opvarmning og efterfølgende prøveopvisning, inden det for alvor går løs til de rigtige forårsopvisninger i marts måned, lyder det fra Erik Hemmingsen.
Til sommer er der Landsstævne i Vejle og i denne forbindelse opretter Vordingborg Gymnastikforening et MK-hold.
-Det er et åbent hold for voksne gymnaster over 40, der kan bevæge arme og ben og helst samtidig, griner Erik Hemmingsen.
-Vi træner i Ørslevhallen om torsdagen med startdato. d. 3. april kl 19. Vi skal lave noget god gymnastik men også have det sjovt, og som altid prioriterer vi tredje halvleg.
Dette hold vil have to instruktører, ud over Erik Hemmingsen er det Merete Skov.
DGI Landsstævne 2025 i Vejle
4 dage, 3.- 6. juli 2025, med idræt om dagen, fest og koncerter om aftenen.
Vordingborg Gymnastikforening tilbyder et M/K hold for gymnaster 40+.
Holdnavn: Rundsvingsinstituttet LS
Instruktører / kontaktpersoner:
Erik Hemmingsen tlf. 30699522.
Merete Skov Jensen tlf. 26711497
HOLDBESKRIVELSE:
Er du 40+ frisk og rørig samt lyst til at deltage i Danmarks største idrætsfestival – så er dette holdet for dig.
Vi arbejder med traditionel grundgymnastik, krydret med rytmiske serier til god musik i forskellige genrer.
I løbet af 12 træninger + en weekend træning, sammensættes et 10-12 minutters opvisningsprogram, som vi skal vise i Vejle fredag den 4. juli (udendørs).
Træningstid/sted: Torsdage kl. 19.00- 20.30 i Ørslev Hallen, Rynkebjerg 7, Ørslev, 4760 Vordingborg.
Første træning: Torsdag den 3. april 2025 kl. 19.00.
Kontingent til Vordingborg Gymnastikforening: 400 kr. via hjemmesiden www.vorgym.dk
Udgift til opvisningstøj 350-500 kr.
Deltagerpriser:
– 4 dage koster 1399 kr. incl. overnatning på skole eller camping.
– 1 dags billet fredag koster 599 kr.
– Tilmeldingsfrist til Landsstævnet 1. april 2025
https://www.dgi.dk/landsstaevne/idraetter/idraetsoversigt/gymnastik_til-gymnasten