Rotary Vordingborg havde tirsdag aften både informationsmøde samt foredrag med oberst Lars Reinhardt Møller i DGI-Huset på Solbakkevej.
Sædvanen tro startede man med en sang, derefter var der spisning.
Præsident Bodil Madsen bød velkommen.
Karsten Sørensen var inviteret til at fortælle om Rotary og han fortalte om dens historie og hvad de lægger vægt på.
Rotary har på verdensplan 1,2 mio medlemmer
Rotary har fire “fyrtårne”.
- Erhvervsnetværk
- Ungdomsudveksling – 200 unge bliver hvert år sendt ud i verden. Fra Rotary Vordingborg ca 30.
- End Polis Now – udryd polio
- Foundation – i 2018/19 indsamledes 395 mio dollars på verdensplan som så bliver doneret.
Derefter var det den meget spændende oberst Lars Reinhardt Møller der havde foredraget “Ledelse – er ikke raketvidenskab”.
Lars R. Møller var meget ligetil i sin talemåde og ikke til at misforstå.
-Ledelse er ikke en skid værd hvis det ikke kommer ned til dem på jorden.
-Når vi kan få unge soldater til at melde sig frivilligt til noget hårdt og farligt, må det være fordi vi gør noget rigtigt.
-Det handler om korpsånd, korpsånd kaldes af DJØF for social kapital, der er ikke en skid forskel.
-Alt hvad der går galt starter fra toppen.
-Hvis de ikke forstår dit budskab er det dig der har fejlet.
Lars R. Møllers udtalelser var ikke til at tage fejl af.
Og så havde han Sædvanebobbel smadringsagregatet – det var såmænd hans stok. For humor og selvironi skal der til.
En god, inspirende, informativ og hyggelig aften hos Rotary Vordingborg.
Vil du vide mere om Rotary Vordingborg så LÆS HER
Foto Anders Munch

























