Henrik Hansen Automobiler
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Vordingborg køreskole

Rekordmange i Vordingborg Kommune skifter job – husk pensionen

Antallet af jobskift i Vordingborg Kommune er nu rekordhøjt, viser nye tal. Og de mange jobskift betyder, at borgerne i kommunen har god grund til at være opmærksomme på deres pensionsordning, lyder det fra PFA.

Antallet af borgere i Vordingborg Kommune, der skifter job, er nu rekordhøjt. Det viser nye tal fra Jobindsats, som PFA har trukket. Således lå den såkaldte jobomsætning (et mål for antallet af jobskift) i kommunen på 5.932 i 2017. Det er det højeste niveau i de år, der findes tal for (2009-2017).

Forbrugerøkonom i PFA, Carsten Holdum, peger på, at det af flere årsager er vigtigt at være opmærksom på sin pensionsordning, når man skifter job – også selvom det nok ikke er det første, man tænker på, når man får et nyt arbejde.

“Et jobskift kan indebære, at man får pensionsordning i et andet selskab end det hidtidige, og at man på den måde har pensioner i flere selskaber. Og pensioner i flere selskaber betyder, at man betaler omkostninger flere steder. Her kan der være meget at spare ved at samle dem i ét selskab,” siger han.

Beregninger fra PFA viser således, at hvis man som 30-årig samler to pensioner i ét selskab og derved f.eks. sparer 800 kr. i årlige omkostninger, så vil denne årlige besparelse betyde, at opsparingen vokser med ca. 42.000 kr. på pensionstidspunktet (ca. 26.000 efter skat, hvis man betaler bundskat). For en 40-årig, der samler to tilsvarende pensioner, vil gevinsten være ca. 29.000 kr. på pensionstidspunktet (ca. 18.000 kr. efter skat), mens gevinsten for en 50-årig vil være ca. 16.500 kr. (ca. 10.000 kr. efter skat).

Jobskift kan få betydning for pensionstidspunkt.
Et jobskift kan også have betydning for, hvornår man kan få udbetalinger fra pensionsordningen. Fra 2018 gælder nye regler på området, som indebærer, at pensionsordninger, der oprettes efter 1. januar 2018, først kan blive udbetalt tre år før folkepensionsalderen. Er ordningen oprettet før 2018, har man mulighed for udbetaling fem år før folkepensionsalderen, og pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007 kan udbetales, når man fylder 60 år.

“De ændrede regler har stor betydning for dem, som får en ny pensionsordning i forbindelse med jobskift. Her kan man dog bevare ældre og gunstigere regler for udbetaling, hvis man straks flytter sin gamle ordning med sig til det nye pensionsselskab,” siger Carsten Holdum.

Han tilføjer, at man i forbindelse med et jobskift også med fordel kan tjekke, om forsikringerne i pensionsordningen fortsat passer til ens egne og familiens aktuelle behov, hvis man f.eks. skulle blive alvorligt syg eller uarbejdsdygtig.

Også flere karriere- og brancheskift fremover,
En fremskrivning fra PFA viser, at en stadig større andel af den danske arbejdsstyrke kommer til at skifte job i de kommende år – fra lidt over en fjerdedel i 2016 til 3 ud af 10 i 2020. Og ifølge Carsten Holdum vil arbejdsmarkedet i fremtiden ikke bare være præget af hyppigere jobskift, men også flere karriere- og brancheskift.

“Med udsigt til et stadig mere omskifteligt arbejdsmarked bliver det fremover afgørende, at man holder sine kompetencer relevante. Derfor er det vigtigt, at man har et løbende fokus på efteruddannelse og livslang læring. Også selvom man lige er startet i nyt job,” siger han.

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….