Frimann Hansen biler
Du Milde Himmel Vordingborg
Leif Pedersen Biler Vordingborg Toyota
GF Forsikring vordingborg
Sikker it SAFE IT i vordingborg
OT Skabe i Vordingborg
Vordingborg Vinhandel v Skjold Burne
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
xl-byg i Præstø
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 13:19, d. 18. feb 2021

Region Sjælland vil sikre lægevagt tæt på borgerne

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) vil ikke bemande fem konsultationssteder, som giver borgerne et nært tilbud uden for almindelig åbningstid, og det er den store knast i forhandlingerne om en ny aftale.​

Region Sjælland skriver flg i en pressemeddelelse: PLO har opsagt lægevagtaftalen med Region Sjælland, men borgerne kan være trygge ved, at de fortsat kan blive tilset i lægevagten. Region Sjælland har nu som minimum 18 måneder til at finde en ny aftale eller løsning.

Borgerne i Kalundborg, Ringsted, Vordingborg, Nakskov og Nykøbing Sjælland og deres opland har de seneste år oplevet, at de skulle ud på en længere køretur end nødvendigt, når de har haft brug for lægevagten. Alene fra 2017 til 2019 er antallet af borgere tilset af lægevagten i de førnævnte byer faldet fra knap 27.000 til knap 12.000, og i 2020 er tallet faldet til et endnu lavere niveau.

PLO har i dag opsagt den gældende aftale. Der har i længere tid været forhandlinger om en ny aftale, men udfordringen med bemandingen af de fem konsultationssteder har været en central problematik, som det ikke været muligt at nå til enighed om.

– Vi har gennem længere tid fundet det uacceptabelt, at flere og flere borgere oplever at blive sendt på en længere køretur for at komme til lægen. Det har vi rejst over for PLO, som er privat leverandør af lægevagten til Region Sjælland, gentagende gange og bedt dem rette op på. Det er den store knast i vores forhandlinger, og vi vil ikke gå på kompromis med sundhed og tryghed tæt på borgerne, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, som bakkes op af resten af formandskabet.

Samarbejde på borgernes præmisser

Det er en del af den nuværende aftale, at lægevagterne skal være til stede dagligt i et tidsrum på de fem nævnte konsultationssteder, som supplerer lægevagtens konsultationssteder på regionens sygehuse.
– Alle er enige om, at vi skal have moderniseret aftalen, men en modernisering er ikke at rykke lægerne længere væk fra borgerne. Vi har tilbudt løsninger, der imødekommer PLOs udfordringer, og som kommer læger og borgere til gavn. Blandt andet har vi fra regionens side tilbudt at dække nætterne, så PLO-lægerne bedre kan varetage opgaverne i egen praksis i dagtid, og at køre dem rundt om aftenen. For vi vil gerne have en aftale, men vi vil ikke give afkald på tilbud tæt på borgerne, siger Peter Jakobsen, næstformand i Region Sjælland.
Region Sjælland sætter generelt pris på det gode samarbejde med PLO Sjælland om blandt andet lægedækning i hele regionen, som de seneste år er gået i den rigtige retning. Og håbet er fortsat, at PLO igen vil tilse så mange som muligt og hjælpe patienterne lokalt.

Bekymret for sundhedsmæssige konsekvenser

Lægevagten er bygget op på den måde, at Region Sjælland har ansvaret for planlægning og tilrettelæggelse af lægevagtordningen, herunder valg af eksempelvis faciliteter, daglig tilstedeværelse og placering af konsultationssteder, mens de praktiserende læger står for bemandingen og udførelsen af opgaverne i lægevagten.
– Alle har krav på et lige og nært sundhedsvæsen i Region Sjælland. Og min største frygt er, at familier og ældre enten ikke ringer til lægevagten eller dropper at køre til konsultation hos lægevagten, selvom de har brug for det eller er blevet visiteret til det, fordi der er for langt, og det kan vi selvfølgelig ikke leve med, siger Jacob Jensen.
Selvom PLO har opsagt den nuværende aftale, så er det stadig Region Sjælland, der har ansvaret for planlægning og tilrettelæggelse af lægevagtordningen. Derfor vil konsultationsstederne i Kalundborg, Ringsted, Vordingborg, Nakskov og Nykøbing Sjælland fortsat være i drift, ligesom borgerne også fortsat vil kunne ringe til lægevagten og blive tilset af en læge uden for almindelig åbningstid i hele regionen.
Fakta
  • Region Sjælland har siden 2007 haft en regional aftale med de praktiserende læger, der som privat leverandør bemander regionens lægevagt. Der har været intensive forhandlinger om en ny lægevagtsaftale siden november 2019.
  • PLO-Sjælland eller regionen kan opsige aftalen med et varsel på 6 måneder. Oveni i de 6 måneder vil der gå 12 måneder, før man kan træde ud af en aftale, så der samlet set går mindst 18 måneder.
  • De praktiserende læger er overenskomstmæssigt forpligtet til i gennemsnit at kunne tage op til 2,9 lægevagter pr. måned. I Region Sjælland holder de praktiserende lægers vagtforpligtelse sig væsentligt under dette i form af 1,4 vagter om måneden i gennemsnit.
  • Lægevagten har i Region Sjælland konsultationssteder på regionens sygehuse i Holbæk, Roskilde, Køge, Slagelse, Næstved og Nykøbing F.. Derudover er der konsultationssteder i Kalundborg, Ringsted, Vordingborg, Nakskov og Nykøbing Sjælland, hvor aftalen er, at der er åbent dagligt, men med begrænset åbningstid, sammenlignet med dem på sygehusene.
8 timer siden

Gitte Kongstad er kendt i Stege for sine farverige rober. Sprudlende, farverige Gitte kommer og

9 timer siden

Nye tider var på programmet, da Vordingborg Erhvervsforening afholdt generalforsamling den 26. marts på Johanneberg

10 timer siden

Annonce: Spændende foredrag om politik, USA og den globale opvarmning.

11 timer siden

45-årig kvinde havde giga høj promille.

11 timer siden

Fartkontrol på Næstvedvej onsdag aften.

Optima Care hjemmepleje
Bruuns Studio Designer lamper
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
Du Milde Himmel vordingborg
Vordingborg Låseservice
Sødt Næstved økologisk chokolade
9 timer siden

Nye tider var på programmet, da Vordingborg Erhvervsforening afholdt generalforsamling den 26. marts på Johanneberg

10 timer siden

Annonce: Spændende foredrag om politik, USA og den globale opvarmning.

1 dag siden

Efter kun 2 år i Vordingborg får YOUKU fine anmeldelser.

1 dag siden

Vejdirektoratet foretager renoveringsarbejder på Mønbroen, Dronning Alexandrines Bro, fra april til oktober.

2 dage siden

Sponsoreret indhold. Thomas Petersen, indehaver af TP VVS står klar med hjælp og rådgivning til

3 dage siden

Det lokale forlag Vild Maskine ligger på Algade 54 i Vordingborg.

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –