Du Milde Himmel Vordingborg
Vinhuset Møn rødvin hvidvin webshop
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
Kaffebønnen Vordingborg
Galleri Solby Design Stege på Møn
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
xl-byg i Præstø
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Bager i Nyråd v Vordingborg
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 12:55, d. 28. aug 2025

Q2: Kundetilgang og høj aktivitet i Møns Bank

Møns Bank er kommet igennem de første seks måneder af 2025 med et solidt resultat, der understreger, at arbejdet med den nye vækststrategi er på rette spor. Halvåret har været præget af travlhed og tilgang af nye kunder. 

Resultatet er som ventet lavere end i den tilsvarende periode sidste år, som var et ekstraordinært godt halvår. Den primære årsag til lavere overskud kan tilskrives et lavere generelt renteniveau. Det presser indlånsmarginalen, og afkastet fra bankens store overskudslikviditet bliver mindre.

Resultatet før skat for de første seks måneder landede på 36 mio. kr. mod 49 mio. kr. i de første seks måneder sidste år.

”Resultatet for første halvår er på linje med vores forventninger. Jeg glæder mig over, at kunderne efterspørger vores rådgivning, service og produkter. Det afspejles i en pæn stigning i både indlån og udlån. Nationalbanken har nedsat de pengepolitiske renter otte gange siden juni 2024 og mere end halveret renteniveauet. For en solid bank som Møns Bank har det en pris, når Nationalbanken nedsætter sine pengepolitiske renter,” siger bankdirektør Per Sjørup Christiansen.

Trods Nationalbankens mange rentenedsættelser, der presser indtjeningen, og geopolitisk uro, der får mange til at være mere forsigtige, er resultatet tilfredsstillende.

Kursreguleringer af bankens beholdning af værdipapirer har bidraget positivt til årets resultat, mens hensættelser til mulige tab på udlån trækker ned i resultatet. Bankens kunder har generelt klaret sig godt i første halvår trods højere nedskrivninger og usikkerhed på flere fronter.

Møns Banks samlede omkostninger er steget 7 pct. De højere omkostninger skyldes primært stigende lønomkostninger, og er et resultat af, at antallet af medarbejdere er øget med det, der svarer til 13 fuldtidsstillinger, primært til en ny filial i Køge.

”Vi har en ambition om at vokse, og det kræver flere hænder. Det er en vigtig del af vores strategi og er en investering i fremtiden. Vi er overbeviste om, at det betaler sig på den lange bane,” siger Per Sjørup Christiansen.

Bankens indlån er øget med næsten 11 pct. i forhold til samme periode sidste år til 4,3 mia. kr., mens bankens udlån er øget med 7 pct. til 1,6 mia. kr. i banklån og 8,1 mia. kr. i realkreditlån.

”Tallene understreger, at vi fortsat har et meget stort indlånsoverskud. Det gør os til en meget robust bank, der har den nødvendige styrke til at hjælpe kunderne med at finansiere deres drømme. Men som nævnt betyder det store indlånsoverskud også, at indtjeningen bliver ramt, når Nationalbanken nedsætter de pengepolitiske renter,” siger Per Sjørup Christiansen.

Forventningerne til hele 2025 er fortsat et resultat før skat på mellem 40 og 70 mio. kr.

Ny filial i Køge

Møns Bank med holdet fra Køge.

Møns Bank åbner en ny filial midt i Køge i løbet af september. Med den beslutning går Møns Bank imod strømmen i en tid, hvor specielt de store banker lukker mange filialer.

”Vi oplever fortsat stor efterspørgsel efter den personlige rådgivning. Nu får privatkunder og virksomheder i Køge og omegn adgang til personlig og nærværende rådgivning om små og store økonomiske beslutninger, som Møns Bank er kendt for,” siger Per Sjørup Christiansen.

Møns Bank har igennem et stykke tid været på udkig efter muligheden for at åbne en sjette filial, men har også tålmodigt ventet på den rigtige mulighed, som nu bliver en realitet. Den nye filial åbner i Vestergade 20F midt i Køges historiske bydel tæt på Torvet.

Kim Stenstrøm er ansat som afdelingsdirektør for den nye filial. Han kender Køge og omegn særdeles godt efter at have været erhvervsdirektør i en anden bank i Køge igennem 12 år. De øvrige medarbejdere i filialen er også kendte ansigter i Køge.

”Det er et stærkt hold, som vi stiller til rådighed i Køge. De arbejder godt sammen og har et stort kendskab til Køge,” siger Per Sjørup Christiansen.

Bankens bestyrelsesformand Peter Ole Sørensen udtaler: ”Vi vedtog en ny vækststrategi i begyndelsen af sidste år. Strategien går i al sin enkelthed ud på, at vi på baggrund af vores stærke position, høj kundetilfredshed og gode omdømme vil udbygge vores forretningsomfang. Det er vi godt i gang med at realisere.”

Om Møns Bank
Møns Bank blev grundlagt i 1877 og er dermed en af Danmarks ældste banker. Banken har fokus på kunderne, og er kendt for at have korte beslutningsveje. Med filialer i Stege, Vordingborg, Næstved, Rønnede, Præstø og snart også i Køge har banken stor indsigt i og forståelse for lokale forhold.

Vordingborg.in har nu rundet 20.000 følgere og 500.000 forskellige læsere. Hvad betyder det for en annoncør?

6 timer siden

Jeg kan blive overrasket over, det jeg ser i min have om vinteren.

13 timer siden

Annonce: Butikkerne er pyntet med hjerter.

14 timer siden

Annonce: Ny hjemmepleje i Vordingborg Kommune – fra 1. januar 2026.

15 timer siden

Annonce: Hyundai i20 1,0 T-GDi Essential DCT 5d.

15 timer siden

Bøde for kørsel uden sikkerhedssele.

Sødt Næstved økologisk chokolade
Du Milde Himmel vordingborg
Optima Care hjemmepleje
Bruuns Studio Designer lamper
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
Vordingborg Låseservice
13 timer siden

Annonce: Butikkerne er pyntet med hjerter.

15 timer siden

Annonce: Hyundai i20 1,0 T-GDi Essential DCT 5d.

1 dag siden

Annonce: Økoladen i Ørslev har en større udfordring til dem med nytårsforsæt – lækker økologisk

2 dage siden

Charlotte Larsen startede Mischa Stof og Hobby for 30 år siden den 1. februar. Butikken

2 dage siden

Vinderne af Erhvervspris 2025 er fundet efter Vordingborg Erhvervsforenings store erhvervsprisuddeling torsdag aften på Geocenter

2 dage siden

Vordingborg Erhvervsforening, Business Vordingborg, Vordingborg Kommune, Møns Bank og Lollands Bank afholder den traditionsrige erhvervsprisuddeling.

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –