Gennem længere tid har borgere i Præstø følt sig utrygge over den uro, som byen har været udsat for.
Det fik i sommeren 2019 en gruppe borgere til at invitere byens borgere, SSP og politi til et borgermøde, for at drøfte hvad der kunne gøres ved uroen i Præstø.
.
I kølvandet på det borgermøde blev der taget kontakt til Natteravnenes Landssekretariat, for at drøfte muligheden for at skabe en lokal afdeling af foreningen i Præstø.
.
Den lokale forening er nu kommet i gang i Præstø med 27 medlemmer. Foreningen i Præstø har fået til huse i Ungdomsskolens lokaler på Spangen 5 i Præstø, hvilket falder godt i tråd med foreningens arbejde med blandt andet de unge i byen.
.
Under de første vandringer i Præstø, har de lokale ravne oplevet stor opbakning og rosende ord fra de borgere de møder på deres tur gennem byen.
.
Premierevandring den 16. oktober 2019
Den 16. oktober inviteres alle Natteravne fra naboforeninger i Vordingborg, Tappernøje, Faxe og Næstved til premierevandring i Præstøs gader fra kl. 17:30. Håbet er, at borgerne komme til at opleve en gul bølge af Natteravne gennem bymidten.
.
Fakta:
• Stranden i Præstø har dannet ramme om fester, hvor stranden efterfølgende har været efterladt med afbrændte bænke og knuste flasker.
• Byens venterum ved busstationen har været udsat for hærværk gentagende gange.
• Flere borgere har på den lokale Facebookside givet udtryk for, at de føler sig usikre over at gå i bymidten, specielt efter mørkets frembrud.
VIND STORE GAVEKORT: Du kan tilmelde dig netavisens nyhedsbrev lige under dette opslag i det grå felt. Det eneste vi skal bruge er din emailadresse. Samtidig deltager du i lodtrækningen om et gavekort på 1500 kr til vores tre Handelsstandsforeninger i Stege, Præstø og Vordingborg, samt et gavekort på 1500 kr til Kvickly Vordingborg. Vi trækker 31. oktober.























