Frimann Hansen biler
Vinhuset Møn rødvin hvidvin webshop
bedemand begravelse vordingborg møn præstø falster og lolland
GF Forsikring vordingborg
malermester Louise Thrane vordingborg
Michael Seiding Larsen venstre i vordingborg
Daniel Irvold Radikale venstre
Sydsjællands Entreprenørservice
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i PræstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 09:43, d. 27. feb 2025

Potentielt UNESCO-område i Møns Klints verdensarv-ansøgning fastlagt

For at sikre at ansøgningen om at gøre Møns Klint til UNESCO Verdensarv har en chance for at komme i betragtning, er det blevet besluttet at udvide det geografiske område, der er inkluderet i ansøgningen. Vordingborg Kommune understreger, at det ikke vil få praktisk betydning for lodsejere i det udvidede område.

Hvis du bor på Østmøn, kan dit hus måske i den nære fremtid komme til at ligge ikke bare tæt på, men ovenpå et stykke UNESCO Verdensarv.

I ansøgningsprocessen om at gøre Møns Klint til verdensarv, er det nemlig blevet besluttet at udvide området, der er inkluderet i ansøgningen, til at dække hele Møns Klints såkaldte glacialtektoniske kompleks.

Det vil sige, at en eventuel UNESCO-udpegning vil dække over området fra Møns Klint i øst og til Borre Lavning mod vest.

Udvidelsen sker, fordi det vil styrke den samlede ansøgning om at gøre Møns Klint til UNESCO Verdensarv.

I styregruppen for projektet har vi løbende fået feedback fra UNESCOs rådgivende organ IUCN. I den forbindelse har styregruppen konkluderet, at den eneste måde Møns Klint kan opnå status som UNESCO verdensarv, er hvis kerneområdet udvides til at omfatte hele det glacialtektoniske kompleks,” siger medlem af styregruppen direktør Nils Natorp, GeoCenter Møns Klint.

Styregruppen er også blevet bedt om at forbedre de faglige indsatser i forhold til monitorering af landskabet og klinteprofilet, samt at styrke de faglige kompetencer i deres advisory board med en repræsentant fra GEUS.

Det er, sammen med udvidelsen af området, en del af det supplerende materiale, som styregruppen indsender til IUCN 28. februar.

Ingen praktisk betydning for beboere

I Vordingborg Kommune er man opmærksom på, at det kan give anledning til spørgsmål fra de beboere og lodsejere, der måske i fremtiden kommer til at have deres ejendom i et UNESCO-verdensarv område.

I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at der ikke er noget, der kommer til at ændre sig i forhold til borgernes ejendomme – eller fremtidige muligheder på ejendommene.

Området vil stadig blive forvaltet efter den danske lovgivning og efter de gældende lokalplaner, fredninger og beskyttelseszoner – f.eks. skovbyggelinjen, strandbeskyttelseslinjen, kystnærhedszonen osv.

UNESCO er ikke en myndighed, og det er altså ikke en ekstra fredning, man lægger ned over området. Hvis Møns Klint bliver udpeget til UNESCO-Verdensarv vil det være Vordingborg Kommune, der kommer til at stå for forvaltningen af området. Det vil sige, at alt vil foregå som vanligt efter dansk lovgivning – og der vil således ikke være nogen ændring for husejere og lodsejerne i området,” siger borgmester i Vordingborg Kommune Mikael Smed.

Endelig beslutning til juli

UNESCOs Verdensarv-komite mødes i juli for at beslutte, hvilke ansøgninger, der skal optages på Verdensarv-listen i denne omgang, men inden da er der endnu et nåleøje, som Møns Klint skal igennem. Projektet skal nemlig først formelt indstilles til at blive optaget på listen.

Vi forventer en endelig tilbagemelding fra IUCN i slutningen af maj måned. Her håber vi på at de anbefaler, at Møns Klint indstilles til Verdensarvlisten. Men reelt er der stadig en risiko for at få et afslag på ansøgningen,” siger Nils Natorp, direktør i Geocenter Møns Klint.

Borgmester Mikael Smed supplerer:

Vi har planer om at afholde et informationsmøde i starten af juni, når vi er klogere på, om projektet bliver indstillet eller ej. Her vil vi kunne svare mere uddybende på konkrete spørgsmål om den mulige UNESCO udpegning af Møns Klint som verdensarv.”

Hvis du har spørgsmål til ansøgningen om at gøre Møns Klint til UNESCO Verdensarv, er du velkommen til at kontakte Center for Kultur, Fritid og Udvikling i Vordingborg Kommune på e-mail: kulturogfritid@vordingborg.dk

Fakta: Styregruppen, projekt UNESCO Verdensarvansøgning

  • Formand Borgmester Mikael Smed, Vordingborg Kommune
  • Næstformand Peter Scavenius, Formand, Fonden Geocenter Møns Klint
  • Signe Marie Rohde, specialkonsulent, Slots- og Kulturstyrelsen
  • Jane Skov Lind, Skovrider, Naturstyrelsen Storstrøm
  • Kathrine Olldag, Centerchef, Center for Kultur, Fritid og Udvikling, Vordingborg Kommune
  • Carl Gustav Scavenius, Godsejer, Klintholm Gods
  • Nils Natorp, Projekt koordinator, direktør, GeoCenter Møns Klint
  • Eliza Jarl Estrup, Videnskabelig redaktør, GeoCenter Møns Klint

5 timer siden

Bjarne Malmros stiller op for socialdemokratiet for første gang. Vi har lavet en kort præsentation

13 timer siden

Langebæk Pensionistforening er en næsten 80 år gammel pensionistforening, idet der kan fejres jubilæum i

14 timer siden

Venstre havde i går besøg af minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jakob Jensen.

16 timer siden

Debatindlægg fra Laurits Monefeldt (C) : Der har de sidste par dage været en masse

Du Milde Himmel vordingborgVordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
13 timer siden

Langebæk Pensionistforening er en næsten 80 år gammel pensionistforening, idet der kan fejres jubilæum i

2 dage siden

Annonce– LitteraturSelskabet Nordbrandt inviterer til en aften med lydforfatter Rikke Houd og leder af Nationalt

3 dage siden

Der var noget vi havde glemt, at vi kunne huske…

5 dage siden

Debatindlæg fra Lars Kleist: I Vordingborg Kommune har idrætsforeningerne gennem flere år oplevet stigende udfordringer.

5 dage siden

Annonce: Pavillon K inviterer til fortællercafè. Naturens kraft rummer både den største skønhed og grusomhed.

6 dage siden

Video: Teaterforeningen Bøgestrømmen fejrede onsdag aften på Vordingborg Teater deres 50 års jubilæum.

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –