En dreng fra Vordingborg med med til at stjæle spiritus i Nykøbing Falster.
Politiet fik lørdag klokken 15.00 en anmeldelse fra en medarbejder i Kvickly i Nykøbing Falster, der havde standset to personer, der gik igennem kasselinjen uden at betale for nogle flasker spiritus.
Den ene var en mand på 22 år fra Nykøbing Falster, mens den anden var en ung dreng under 15 år fra Vordingborg.
Politiet blev tilkaldt, og den 22-årige blev sigtet for butikstyveri og fik en bøde på 900 kroner.
Herudover blev både de sociale myndigheder og den mindreåriges forældre kontaktet.