Jul med Händel i Præstø Kirke

Nisser, gran og risalamande er sikre tegn på, at nu er julen over os.
Det samme er tonerne af Händels oratorium “Messias” fra 1741
Derfor er Händel naturligvis også med på programmet, når Præstø og Skibinge kirkers Pigekor synger julen ind ved en julekoncert i Præstø Kirke den 20. december.
Det er en såkaldt “fyraftenskoncert”, og begynder derfor allerede kl. 17.
Kirkernes pigekor består af 11 unge piger i alderen fra 12 til 24 år, der blandt andet synger til gudstjenesterne i de to kirker. Nogle af pigerne optræder også som solister.
Flere af kormedlemmerne har sunget med koret, siden de begyndte i 0. klasse i skolen.
Julekoncerten indeholder ikke hele Messias-oratoriet, der alene ville vare i mere end to timer, men pigekoret synger oratoriets klassiske “Halleluja-kor”.
Dertil spænder koncerten yderligere over en lang række velkendte og populære julemelodier, og omfatter således også klassikeren “White Christmas”.
Koret ledes ved koncerten af organist Charlotte Dagnæs-Hansen og akkompagneres af organist Kurt Levorsen.
Koncerten er en fyraftenskoncert og begynder kl. 17.
Der er fri entré til koncerten.




















