Der er vejrvarsler og overtro forbundet med den kristne højtid
Påsken falder som bekendt på forskellige tidspunkter hver år, og hvornår påsken falder kan variere med næsten op til en måned. Påsken falder ved første fuldmåne efter forårsjævndøgn den 21. marts.
Forårsjævndøgn er det, når solen står lodret over ækvator, og dag og nat stort set er lige lange over hele jorden.
Perioden mellem to forekomster af fuldmåne kan være enten 29 eller 30 dage, og denne variation er altså afgørende for, at påsken kan falde fra umiddelbart efter 21. marts og frem til omkring 25. april.
Hvis det skal være helt præcist, falder påsken altså sådan, at påskesøndag er søndagen efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Få ting i den omgivende natur har optaget menneskesindet som vejrets foranderlighed, og vejret et uopslideligt samtaleemne. Nu om stunder har vi alle muligheder for via løbende vejrudsigter at få oplysninger om , hvordan vejret vil arte sig.
Alligevel hænger mange af de gamle vejrvarsler ved.
Fx hedder det sig, at sommer til påske giver pinsevinter. Grøn påske varsler hvid jul, og hvid påske varsler ganske ofte en grøn jul.
Det skal helst være godt vejr palmesøndag, fordi smukt vejr på denne dag lover et godt vækstår, mens regn varsler en dårlig høst.
Skærtorsdags tø lover mange læs hø, lyder et andet varsel. Det hedder sig også, at vindretningen anden påskedag holder sig til pinse.
Der har også været overtro omkring spisevaner til påske. Man skulle helst have suppe kogt på ni slags grønt. Det kan være en udfordring de år, hvor påsken falder meget tidligt. Så har man klaret sig med spirer af mælkebøtte, skvalderkål, brændenælde samt knopper fra træerne. Hvorfor lige ni slags grønt? Nitallet har altid været et helligt tal, hvilket formentlig skyldes den biologiske kendsgerning, at der går ni måneder fra undfangelse til fødsel.
Der er også den matematiske ejendommelighed ved nitallet, at ligegyldigt hvilket enkelt tal man ganger med ni, så vil tværsummen altid blive ni. (Fx 9×3= 27 eller 9×5=45. Tværsummen er altid 9)
