TP vvs i Vordingborg
GF Forsikring vordingborg
Hold da helt fest. Alt til festen, musik, telte, grill, fotograf og meget mere.
Lækker chokolade fra økoladen
Vinhuset-Møn-vin-gaveæsker-Stege-490x120
Sikker it SAFE IT i vordingborg
Kaffebønnen Vordingborg
Cafe Den Gule Stald i Kalvehave
Vordingborg Vinhandel v Skjold Burne
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
xl-byg i Præstø
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 08:42, d. 29. apr 2025

Over 1.000 gæster strømmede til åbent hus i Støberihallerne

Nogle af de besøgende kendte bygningerne særdeles godt; andre var slet ikke klar over, at der i en baggård på Præstøs hovedgade gemte sig et historisk klenodie.

Foto Realdania By og Byg

Men fælles for de 1.000 gæster, som deltog, da Realdania By & Byg i lørdags inviterede ind i de nyrestaurerede støberihaller i Adelgade, var lysten til at opleve både forvandlingen og fortællingen om de historiske bygninger.

”Jeg var slet ikke klar over, at de gamle støberihaller var noget særligt”. ”Det var godt, at de blev reddet i sidste øjeblik, inden det hele styrtede sammen”. ”Det bliver spændende, når bygningerne skal indrettes på en helt ny måde”.

Sådan lød nogle af kommentarerne fra de over 1.000 gæster, som lørdag eftermiddag strømmede ind gennem porten i Adelgade i Præstø for at opleve byens gamle jernstøberi, som Realdania By & Byg købte i 2020 og i dag har restaureret fra inderst til yderst.

De ydre rammer, de historiske byggematerialer og de originale farver er istandsat og bevaret, og indenfor er bygningerne gjort klar til, at der inden længe kan indrettes bibliotek, lokalarkiv og borgerservice. Dermed får det gamle jernstøberi igen en betydende og central rolle i byen og lokalområdet – præcis som jernstøberiet havde i 1898, da portene til de nye fabriksbygninger blev slået op i Adelgade.

En del af vores fælles historie
I national sammenhæng har de gamle støberihaller også betydning. Som bygningstype repræsenterer de nemlig et lille stykke danmarkshistorie fra midten af 1800-tallet, da industrialiseringen tog fart, og der over hele landet åbnede hundredvis af sådanne små jernstøberier.

Hver og én sørgede støberierne for, at byer og lokalområder blev forsynet med de mange nye produkter, som var en del af udviklingen, da Danmark blev industrialiseret, landbruget blev mekaniseret, og dagligdagen forandrede sig.

I de glohede støbejernsovne blev der landet over fremstillet og repareret alskens maskiner og redskaber til landbruget, ligesom der blev støbt og smedet vandrør, kloakdæksler, gadelygter,
bænke og meget mere til byernes gader og stræder.

Det var også de mange jernstøberier, som fremstillede trapper, balkoner, gelændere, gitre og støbejernsvinduer til byens huse, og som bidrog til, at familier fik nyt inventar og husgeråd til
hjemmet i form af kakkelovne, brændekomfurer, centralvarmekedler af støbejern, gryder, potter og pander.

Med andre ord: Sammen med tidens mange andre små industrianlæg, der dengang lå midt inde i byerne, spillede jernstøberierne en afgørende rolle i industrialiseringen af Danmark –også i Præstø.

Foto Realdania By og Byg

En af få tilbageværende
I dag er der ikke mange af disse industrianlæg tilbage. I kølvandet på samfundets forandringer blev mange af de små bynære industrivirksomheder revet ned, ombygget til ukendelighed eller flyttet fra byernes centrum til industrikvarterer uden for byen. Men ikke i Præstø.

Her forblev jernstøberiet midt inde i byen, og selv om produktionen af støbejernsgods stoppede for næsten 100 år siden, har bygningerne overlevet i deres oprindelige i form og stadig med det karakteristiske savtakkede fabrikstag, som blev kendetegnende for de industriens nye bygninger.

For fem år siden købte Realdania By & Byg det historiske industrianlæg i Præstø for netop at bevare og sikre et af de få tilbageværende eksempler på en bygningstype, som i sin tid var med til at drive industrialiseringen fremad og bane vejen for det moderne danske samfund.

Rå industri med pynt
Lørdag blev portene åbnet, så alle interesserede kunne få et kig indenfor og bl.a. opleve produktionshallerne, hvor fint udsmykkede støbejernssøjler bærer det store savtakkede fabrikstag, og hvor en række jernvinduer i den ene savtak både dengang og i dag sikrer lys ned i de mørke haller.

Åbent-hus-gæsterne fik også mulighed for at nærstudere bygningernes murværk, der ligesom de pyntede søjler afspejler datidens arkitekturstil og de dengang helt nymodens byggematerialer. Fine mønstermuringer omkranser døre og vinduer, og på hallernes forside er brugt de dengang allerfineste maskinfremstillede mursten, mens de dengang mindre fine, håndstrøgne sten pryder bagsiden.

I den toetagers værkførerbygning, der blev opført i 1886 til bl.a. hestestald og værksted og senere indrettet med lejlighed på førstesal, kunne gæsterne bl.a. se et bevaret eksempel på de
dengang meget moderne etageadskillelser i form af hvælvede murede lofter mellem jernbjælker, og også de bevarede støbejernsvinduer og stuens støbejernsovn vidner om en tid, hvor jern
vandt frem om et af tidens nye byggematerialer.

6 timer siden

Annonce: Fra 1. januar 2026 bliver Optima Care ny leverandør af hjemmepleje i Vordingborg Kommune.

8 timer siden

Annonce: Højskoleaften med Susie Jessen og fællessang på Vordingborg Fri Fagskole.

8 timer siden

Annonce: Du Milde Himmel, butikken med hyggelig brugskunst, interiør, delikatesser og lækre hudplejeprodukter har et

10 timer siden

Møn UNESCO Biosfære inviterer til temamøde om naturgenopretning med afsæt i det europæiske forskningsprojekt

10 timer siden

Det vil være en god idé at køre forsigtigt. Mange steder er vejene glatte. Der

Vordingborg Låseservice
Bruuns Studio Designer lamper
Sødt Næstved økologisk chokolade
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
Optima Care hjemmepleje
Du Milde Himmel vordingborg
6 timer siden

Annonce: Fra 1. januar 2026 bliver Optima Care ny leverandør af hjemmepleje i Vordingborg Kommune.

8 timer siden

Annonce: Højskoleaften med Susie Jessen og fællessang på Vordingborg Fri Fagskole.

10 timer siden

Møn UNESCO Biosfære inviterer til temamøde om naturgenopretning med afsæt i det europæiske forskningsprojekt

1 dag siden

Annonce: Hannibal & Jerry på Vordingborg Teater. En musikalsk familieforestilling baseret på Wikke & Rasmussens

1 dag siden

Annonce: Kunstnergruppen “GAK – Collective” – har besluttet sig for at lave en varieté der

1 dag siden

Annonce: Er du glad for at synge, så kom og prøv at være med i

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –