TP vvs i Vordingborg
Vores Taxa fra Vordingborg
Lækker chokolade fra økoladen
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i Præstø
Penta Sikring tyverisikring

Operaforedrag med Henrik Engelbrecht

Nordfalsters Koncerthus i Nørre Alslev får igen besøg af musikformidleren over dem

alle, Henrik Engelbrecht, der er kendt fra den Klassiske Musikquiz på DR TV, som radiovært på DR P2, og som for tiden introducerer Copenhagen Phils koncerter rundt på Sjælland.

Engelbrecht har været involveret som musikformidler overalt: Det Kongelige Bibliotek, DR Symfoniorkestret, som operaredaktør, radiovært og podcastproducent på DR P2, som dramaturg på Det Kongelige Teater, Musikchef i Tivoli, lavet koncertintroduktioner for Copenhagen Opera Festival og Det Kongelige Kapel – og meget mere. Henrik Engelbrechts højt værdsatte og meget underholdende foredrag trækker overalt fulde huse.

Engelbrecht har skrevet en række højt berømmede publikumsvenlige bøger om opera og operalivet i gamle dages København, og det er med den sidst udgivne bog om H. C. Andersens ulykkelige kærlighed til operaen, at han gæster Nørre Alslev. Bogens titel er “Hjertet brast i toner” og den er blevet stormende anmeldt af en lang række anmeldere, bl. a. skriver Anne Marie Storm: “Henrik Engelbrecht kan noget med at tage sin læser med, så man ser H.C. Andersen sidde i operaen, vildt forelsket i divaen, eller sjoske hjem på sine store fødder med tandpine … Det er mesterligt holdt sammen af Henrik Engelbrecht med citater og kommentarer, der tilsyneladende fosser ud af den mand i en lind strøm. Utroligt underholdende, og når man har læst bogen, er man blevet MEGET klogere på 1800-tallets opera, på kulturlivet i Europas teaterbyer, på H.C. Andersen – og det er vel ikke så galt. Jeg giver bogen mine varmeste anbefalinger …”.

Søren Schauser, Berlingske Tidende, skriver generelt om Henrik Engelbrecht: “Henrik Engelbrecht er fortælleren over alle i dansk musik … i en helt ny genre mellem det fine og det folkelige …”

Hvis man på en fornøjelig og alligevel saglig måde vil have indsigt i opera på H. C. Andersens tid, hans ugengældte kærlighed til operaen og især operastjernen Jenny Lind, skal man møde op i Nordfalsters Koncerthus søndag den 23. februar kl. 16.00. Billetter á 100 kr kan købes online på www.orenaessaloner.dk.

Fakta:

Søndag den 23. februar kl. 16.00

Nordfalsters Koncerthus

Nørre Alslev Langgade 68

Tlf.: 61 77 08 26

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….