Biler skoda vw vordingborg Carsten Jensen Biler
Vinhuset Møn rødvin hvidvin webshop
Sikker it SAFE IT i vordingborg
Vores Taxa fra Vordingborg
malermester Louise Thrane vordingborg
Stege Stensved præstø og vordingborg begravelseBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i Præstø
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 13:15, d. 12. jun 2024

Omlægning af træningstilbud på aktivitetscentrene

Behovet for at skabe budgetbalance i Vordingborg Kommune har givet anledning til at gentænke træningstilbud og aktiviteter på aktivitetscentrene. Samtidig afsættes der ressourcer til at styrke daghjemstilbuddet til borgere med demens.

Vordingborg Kommune har stået med en svær opgave på aktivitetscentrene, hvor man på den ene side har ønsket at styrke trænings- og aktivitetstilbuddene til udeboende ældre med et træningsbehov, men også har skullet finde penge som et led i kommunens budgetproces.

Derfor har Pleje og Omsorg sammen med træning- og rehabiliteringsområdet benyttet anledningen til at gentænke både tilbud og organisering helt fra bunden. Og det er der kommet en løsning ud af, som særligt kommer borgere med det største træningsbehov til gavn. Samtidig sættes der ind for at skabe flere gode, forebyggende tilbud til de borgere, der kan træne på egen hånd.

Prioritering af styrket tilbud til borgere med størst behov

Formand for Social og Sundhedsudvalget, Mette Høgh Christiansen, er på vegne af udvalget stolt af, at det på trods af effektiviseringer på knap 4 mio. kr. på området er lykkedes at finde en model, der sikrer tilbud af endnu højere kvalitet til de ældre borgere, der har det største behov. Med justeringen af tilbuddene sikrer man samtidig, at alle, uanset hvor man bor i kommunen, får de samme gode tilbud leveret af det samme specialiserede team.

Mette Høgh Christiansen Vordingborg Kommunalbestyrelse

Mette Høgh Christiansen

Det har ligget os på sinde at sikre, at alle, der har behov for vedligeholdende træning via aktivitetscentrene, også får det fremover. Og det sikrer den nye model. Vores træning- og rehabiliteringsområde har de seneste år med stor succes arbejdet med en styrket, individuel screening af alle visiterede borgere for at sikre, at alle får det tilbud, de har behov for. Det har også gjort det muligt at finde og hjælpe de borgere, der ikke har behov for et målrettet træningsforløb hos os, til at træne på egen hånd eller i civilt regi. Det har helt overordnet givet området mulighed for at prioritere flere ressourcer til de borgere, der har det største behov” siger udvalgsformanden og fortsætter:

Det er disse gode erfaringer, der nu også skal arbejdes med på aktivitetscentrene. Borgere, der har behov for professionel støtte fra os, vil også fremover få det. Omvendt skal de stærkeste borgere, der med fordel kan træne i forening eller privat regi, hjælpes i gang her. Motion og bevægelse er særdeles vigtigt, når man kommer op i alderen. Både for sundhed og livsglæde. Derfor lader vi ikke nogen i stikken med denne nye model, selvom der fremover vil være færre, der får et kommunalt træningstilbud.”


Brobyggere skal hjælpe til træning og aktivitet i foreninger

Den nye model betyder også, at der oprettes en helt ny brobyggerfunktion. Den skal hjælpe de borgere, som vil have lige så stor glæde af et tilbud i en forening eller civilt regi, til at komme i gang med træning og andre aktiviteter der. Samtidig skal den nye funktion også samarbejde med foreninger og andre i lokalsamfundet om at skabe nye, gode tilbud, hvis behovet og efterspørgslen er der. Samarbejdet med foreninger og andre civile aktører er vigtigt, og bliver endnu vigtigere fremover, fortæller udvalgsformanden:

Hele sundhedsvæsenet gennemgår i disse år en proces mod på den ene side at fokusere endnu mere på de mennesker, der har mest behov for hjælp og tilbud. Men omvendt også på at hjælpe de mange mennesker, der kan træne på egen hånd eller i en forening, til faktisk at få lavet en kontakt og komme i gang. Derfor skal vi også være med til at sikre gode og attraktive tilbud i civilsamfundet. En af opgaverne hen over de kommende måneder bliver derfor at få en god dialog med lokalområderne omkring hvert aktivitetscenter. Dels for at afdække de gode tilbud til seniorer, der allerede findes, og dels for at undersøge muligheder for at skabe nye tilbud i samarbejde med civilsamfundet.” siger Mette Høgh Christiansen.

Træningsaktiviteter fastholdes på alle aktivitetscentre
Med den nye model sikres træningsaktiviteter på alle aktivitetscentre fremover. Træningsmedarbejderne samles i et mobilt træningsteam, der vil stå for træningsaktiviteterne i tæt samarbejde med hvert enkelt aktivitetscenter. På den måde bliver det medarbejderne, der skal lidt mere på landevejen og ikke borgerne.

Samtidig sker der en faglig opkvalificering af medarbejderne i det mobile træningsteam. I dag er medarbejderne tilknyttet hvert enkelt center. I det nye team samles alle medarbejderne i én enhed under træning- og rehabiliteringsområdet, som har den største træningsfaglige ekspertise.

Tilbud til borgere med demens samles og styrkes
I omlægningsprocessen bliver der også tilført ressourcer til at samle og styrke daghjemstilbuddet til borgere med demens. For også at styrke fagligheden og kvaliteten af tilbuddet her, samles de eksisterende daghjem til én enhed, der placeres på et endnu ikke besluttet sted.

Omlægningen og indfasningen af den nye model går i gang senere på året.

 

  •   
  •  
  •  
  •  
15 timer siden

Fredag og lørdag er der

19 timer siden

Flemmings Planteskole inviterer til havens

20 timer siden

Nu på søndag ( 8

20 timer siden

P-dellen i Lundby har rund

20 timer siden

Skoda Citigo 1,0 60 Ambition

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
15 timer siden

Fredag og lørdag er der

20 timer siden

P-dellen i Lundby har rund

2 dage siden

En Uforglemmelig Dag på Svend

3 dage siden

Det foregår på Stensbygaard, og

3 dage siden

Premiere 5. sept: Lily Bloom

3 dage siden

Programmet for flagdag i Vordingborg

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….