Torsdag aften var der nytårskur hos Vordingborg Erhvervsforening i de smukkeste omgivelser.
Vordingborg Erhvervsforening havde valgt distinationen Johanneberg eller “Hjalet” i Bakkebølle til deres nytårskur. For dem der ikke kender stedet så er det et meget smukt og nærmest romantisk sted. Bygget i tidernes morgen af en københavnsk forlægger i 1910, Eiler Hagerup, der ikke var tilhænger af pragtvillaer på Strandvejen, men som havde kastet sin kærlighed på Bakkebølle Strand, så her byggede han sin “strandvejsvilla”.
Fra klokken 17.30 til 18.00 kunne medlemmerne netværke, derefter var der en kort tale fra formanden, malermester Willi Becke.
Han kom bla ind på at deres 16-19 møder hos forskellige virksomheder var meget populære og vellykkede, og at det var vigtigt for medlemmerne at komme rundt og blive inspireret. At han under udvælgelsen af erhvervsprisen blev meget overrasket over så mange gode og veldrevne firmaer der findes i Vordingborg Kommune. At han glæder sig til at se hvordan vi bliver den bedste håndværkerkommune, som visionen er fra politisk side. At han også hørte statsminister Mette Frederiksens nytårstale om udsatte børn, men gerne vil have focus på de almindelige velopdragne børn der troligt møder i skole hver dag for at blive uddannet, det er dem der i sidste ende skal blive vores nye gode skatteydere. At han gerne så at man udråbte Kommunen til at blive Danmarks bedste folkeskole, da der er en sammenhæng mellem gode folkeskoler og at blive udråbt til en af de bedste erhvervskommuner.
Steffen Steffensen fik kort ordet og spurgte forsamlingen om de kunne huske dengang han lovede, at Vordingborg Kommune ville generere 200 nye arbejdspladser med alle deres små og store virksomheder. En opgørelse viste at der var kommet 350 nye arbejdspladser.
-Men ved I hvad mere? Det helt gode er at den seneste opgørelse viser en fremgang på hele 600 arbejdspladser i Vordingborg Kommune! Er det ikke bare flot, gjaldede det i højtalerne fra en meget stolt Steffen Steffensen og hele salen klappede.
Derefter var det 29-årige Jon Andersen – iværksætter og medstifter af energidrikken STATE – med et meget medrivende og spændende foredrag om hvordan han fik ideèn og til hvor forretningen er nu. Hvordan det for ham ikke gav mening at gå i gymnasiet, når han skulle være fodboldspiller og ikke var speciel god men gav den en skalle og pludselig stod han på Blu Water Arena i Esbjerg og spillede superliga. At han studerede 3 dage på CBS men sprang fra da det ikke gav mening. Den første tid var meget turbulent med fejltagelser, misforståelser og manglende finansiering. Om hvordan han rejste sig igen og igen og igen. Hvordan han fik de store stjerner med i firmaet som fodboldspiller Eriksen, tennisspiller Wozniacki og racerkører Magnussen. Om det store kapitalbehov inden for denne branche og at de er ved at erobre hele verden, eller måske. Ihvertfald vækster de 80 % årligt.
Det var hans første foredrag af denne type, og de sidste linjer blev forberedt i bilen til Johanneberg, han tog fejl af tiden fordi han var så engageret at han først sluttede sit foredrag klokken ca 19.50 mod planlagt klokken 19.00.
Det gav nogle udfordringer til personalet mht maden og de små lune retter. -Det går nok, lød det fra personalet.
PS: Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev lige under dette opslag i det grå felt, hvor du blot skal angive din emailadresse. Du kan til hver en tid altid framelde dig igen, nemt og smertefrit.


























