Henrik Hansen Automobiler
GF Forsikring vordingborg
Vinhuset-Møn-vin-gaveæsker-Stege-490x120
GF Forsikring vordingborg
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøxl-byg i Præstø

Nyt lokalt skriveforløb

Kickstart din skrivelyst i 2020” er et nyt skriveforløb, som er opstået i samarbejde mellem de to lokale

iværksættere Marianne Christensen og Lene Tissot Koch. Et skriveforløb som strækker sig over et helt år med fokus på naturen og årstidernes skiften.

Et helt års skriveforløb med personlig udvikling i samspil med naturen og andre skrivende mennesker.

Til højre Marianne Christensen og Lene Tissot Koch.

Hen over året mødes deltagerne til 4 workshops: Én for hver af de fire årstider: 25. januar, 25. april, 25. juli og 24. oktober. Her går holdet sammen ud i naturen for at finde inspiration gennem velvalgte øvelser. Derudover bliver deltagerne del af et 365 dages online skrivefællesskab, hvor de sammen og hver for sig skriver sig frem til nye ord, nye tekster og ikke mindst nye erkendelser.

Naturens visdom

I naturen er der ingen evalueringer, præstationskrav eller flimrende underholdning. Her handler livet om de basale ting, såsom at finde føde, ly for fjender, og en mage. Moderne mennesker kan have stor glæde af den visdom, der dels ligger i naturen – og dels i deres eget indre, hvis de giver sig tid til at lytte.

Med velvalgte øvelser åbnes deltagernes sanser for naturens inspiration. Med skriveøvelser spores alle ind på deres egen indre stemme. Og ved at dele erfaringer og tekster med hinanden beriger deltagerne hinanden i et givende fællesskab.

Hvem kan deltage?

Skriveforløbet er for alle, der har lyst til at udvikle sig personligt i samspil med naturen og med andre. Selvfølgelig skal man også have lyst til at skrive, men man behøver hverken være god til at skrive eller at have en drøm om at blive forfatter for at deltage. Skrivningen kan også være et middel og afsæt til at leve et mere kreativt liv eller et liv i bedre overensstemmelse med, hvem man er, og hvad man gerne vil.

Hvem er arrangørerne?

Marianne Christensen er historiefortæller, foredragsholder, forfatter, coach og underviser. Mange års interesse for fortællingens kraft til at forandre har ført Marianne til talrige fortællearrangementer
og skrivekurser i hele verden. Hun afholder desuden kurser og workshops i skrivning og med fokus på personlig udvikling.

Lene Tissot Koch er skribent, formidler og har en baggrund som underviser og cand.mag. i dansk. Hun brænder for gode fortællinger, kreativitet i mange afskygninger, og den inspiration man kan finde i naturen. Lene har tekstvirksomheden Ord for ord og er desuden medejer af Den Grønne Port, som sælger naturoplevelser.

Yderligere information

Kontakt Lene Tissot Koch på tlf. 42 33 63 44 eller Marianne Christensen på tlf. 30 25 47 74 for yderligere information.

Læs mere om forløbet på https://www.ordforord.dk/kickstart2020 eller https://mariannechristensen.dk/foredrag-kurser/kickstart-din-skrivelyst-i-2020/

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….