Frimann Hansen biler
Hold da helt fest. Alt til festen, musik, telte, grill, fotograf og meget mere.
GF Forsikring vordingborg
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
xl-byg i Præstøbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
salg af både cp bådformidling

Nyt Dannebrog i Vordingborg: Vækker royal begejstring

 H.M. Dronningen udtaler om det nye “gamle” Dannebrog i Vordingborg og Tallinn: “Jeg synes, det så ret overbevisende ud.”

Som tidligere skrevet blev et nyt Dannebrog afsløret i både Vordingborg og Tallin i lørdags i anledning af 800-året for flagets fald fra himlen.

H.M. Dronning Margrethe i Tallin. Foto Rikke Karlsson/

Kronprinsparret i Vordingborg under fejringen af fejringen af Dannebrogs 800 årsdag. Foto Anders Munch

Ved det efterfølgende pressemøde på Kongeskibet Dannebrog i Tallinn, blev H.M. Dronningen spurgt, hvad hun syntes om det nye flag, skriver Borgcenteret i en meddelelse.

“Jeg synes, det er spændende at se, at man har arbejdet med, hvordan kan et sådan flag have set ud på den tid. (…) Jeg synes, det så ret overbevisende ud, når jeg tænker på de samtidige afbildninger, jeg har set af sådan nogle faner. Så mon ikke, de har ramt rigtigt.” 

Ved Dannebrogs-arrangementet i Vordingborg blev H.K.H. Kronprinsen stillet præcis samme spørgsmål, hvortil han svarede:

“Det nye flag – jeg synes, det er flot. Det er flot at genskabe det gamle – med det nye.”

Flaget består af en mindre korsfane med fire vimpler. Det er på samme tid nemt genkendeligt og alligevel helt anderledes end det Dannebrog, vi flager med i dag.

“Det Dannebrog, vi kender, er et resultat af mange hundrede års justeringer. Oprindelig brugte man fanen til krigsførelse, og i den periode var det typisk aflangt med vimpler, der flagrede i vinden. For at markere 800-året synes vi, det kunne være sjovt at genskabe Dannebrog, som vi mener, det oprindelig må have set ud,” siger Nanna Holm, der er arkæolog og museumsinspektør på Danmarks Borgcenter.

Derfor har Danmarks Borgcenter med Nanna Holm i spidsen i mere end et år arbejdet på at researche, udvikle og designe dette ‘nye’ gamle flag. Inspirationen er især kommet fra to billedkilder: Dannebrogsmønten, som er en sølvmønt, der stammer fra Valdemar den Stores regeringstid (1157 – 1182), altså et halvt århundrede inden Estland, og som viser en korsfane med fire vimpler på den ene side og kongen på den anden. Og så en illustration fra en hollandsk våbenskjoldsbog, Armorial Gelre, fra 1370’erne, som viser den første farvelagte fane, vi med sikkerhed kan sige er Dannebrog.

Det blev den estiske tekstilkunster Elna Kaasik, som er specialist i arkæologiske tekstiler, der fik lov at levendegøre flaget. Hun har genskabt det med traditionelle håndværksmetoder; Det røde garn er indfarvet med kraprod, og tekstilet er håndvævet og syet i hånden – præcis som man ville have gjort det i 1200-tallet.

For at sikre sig, at udformningen ikke var helt på vildspor, konsulterede Nanna Holm undervejs i processen både historikere, numismatikere og heraldikere på Rigsarkivet i København og på Nationalmuseet i Estland samt bymuseet i Tallinn. De var alle enige om, at Dannebrog med stor sandsynlighed kunne have set sådan ud i 1219, selv om vi ikke har nogen præcise kilder til bevis.

Til stede ved afsløringsceremonien i Tallinn var Vordingborgs viceborgmester Else-Marie Langballe Sørensen og tekstilkunstneren Elna Kaasik. De to identiske flag bliver nu efterfølgende udstillet på hhv. Danmarks Borgcenter i Vordingborg og på Tallinns bymuseum, Tallinna Linnamuuseum.

Til flagstangen på Borgterrænet i Vordingborg er der syet en stor variant af det håndlavede flag, som blev hejst i flagstangen første gang lørdag 15. juni under Kronprinsparrets påsyn. Det måler 356 x 555 cm og er lavet af Langkilde og Søn, der er Kgl. Hofleverandør. Danmarks Borgcenter har fået særlig tilladelse af Justitsministeriet til at flage med den nye fane dagligt hele sæsonen, mens udstillingen er åben på Danmarks Borgcenter, frem til 20. oktober.

Både det håndlavede flag og Dannebrogsmønten kan ses i udstillingen på Danmarks Borgcenter fra i dag og frem til 20. oktober. Mønten er én ud af blot tre, man har fundet i Danmark, og er venligst udlånt af Nationalmuseet.

Fakta om det nye Dannebrog:

Idé og design: Nanna Holm, arkæolog, Danmarks Borgcenter

Konstruktion: Elna Kaasik, tekstilkunstner

Mål: 97 x 185 cm

Materiale: Uld og hør

  •   
  •  
  •  
  •  
3 dage siden

I morgen er det første

3 dage siden

Promille var højere end 2.

3 dage siden

Når solen kommer frem i

3 dage siden

Vores lokale Vordingborg Judo og

4 dage siden

Se hvordan du undgår fælderne

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice
2 uger siden

Vær god ved insekterne –

3 uger siden

Elo Mortensen har fanget 6

3 uger siden

Vordingborg Kommunes seniorkonsulenter afholder inspirationsdage

3 uger siden

Fællesspisning, Frank Erichsen og Signe

3 uger siden

Klovneløbet kan alle være med,

3 uger siden

Odd Fellow logerne i Vordingborg

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….