Lækker chokolade fra økoladen
Ole Stage elinstallatør og lamper
Lækker chokolade fra økoladen
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
xl-byg i Præstøbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400

Nye veje til fællesskabet hos børn i 4H

Kreative og anderledes online aktiviteter har erstattet de fysiske arrangementer i 4H Øst.

Hvad gør man, når landet er lukket ned, og foreningslivets normale aktiviteter ligger stille hen? Det har nogle frivillige i 4H Øst fundet svar på. De har planlagt to nye og spændende online aktiviteter – Online dyrskue og 4H Øst Challenges, som er med til at sikre, at de mange børn, som sidder hjemme, stadig kan være en del af en aktiv fritid.

I efteråret 2020 blev der afholdt online dyrskue. 4H medlemmer skulle indsende en video, hvor de viste deres kæledyr frem og fortalte om dem. Dyrskuerne har været meget savnet i 2020 af medlemmerne i 4H, så et online dyrskue var et lille plaster på såret. Ikke mindre en 32 4Here deltog i online dyrskue og modtog alle flotte rosetter, diplomer, T-shirts og gavekort til Land & Fritid. Succesen gentages dette forår, og alle kan være med.

Da vi i december måtte erkende at COVID-19 også ville præge en del af 2021, lagde vi hovederne i blød, og sammen med andre frivillige i 4H har vi udviklet endnu et online koncept nemlig 4H Øst Challenges,” fortæller Sara Bøttcher fra 4H Slagelse, som er en af initiativtagerne til online dyrskue.

Som deltager i 4H Øst Challenges får man hver måned fra februar til og med juli tilsendt en Challenge, man skal løse. Det kan være opgaver som at gå en tur i skoven og finde nogle specifikke ting, man skal tage billede af, skrive brev til en, man holder af og savner eller så frø fra køkkenskuffen. Alle Challenges tager udgangspunkt i de fire H´er: hånd, hoved, hjerte og helbred og 4Hs kerneværdier dyr, natur og mad. Der er præmie til alle, der har deltaget i mindst fem ud af seks Challenges, og der er tre flotte ærespræmier på spil.

Med de to online tiltag får 4Hs medlemmer mulighed for at være en del af noget større, noget nyt, noget spændende og noget lærerigt. Vi prøver at sprede glæde i børnenes hverdag, og vi fastholder fællesskabet, men hver for sig,” fortæller Sara Bøttcher, som er ved at lægge sidste hånd på retningslinjer for online dyrskue, der planlægges i samarbejde med andre frivillige.

I 4H ønsker vi forsat at dygtiggøre klubbens medlemmer, også selv vi ikke kan mødes fysik,” slutter Sara Bøttcher.

Meld dig ind i den nærmeste 4H klub på www.4h.dk og tilmeld dig 4H Øst Challenges. Læs mere på Facebook 4H Øst. Tilmelding til online dyrskue åbner 1. februar. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Sara Bøttcher på hellasara@live.dk eller 53 82 37 37 eller 4H konsulent Dorte Kimer på dok@seges.dk eller 87 40 87 58.

Fakta om 4H

4H er en landsdækkende organisation for børn og unge med interesse for natur, dyr og mad.
Foreningen har cirka 3.000 medlemmer. Område Øst er en sammenslutning af
klubberne på Sjælland og øerne.

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….