Udvalget for Plan og Teknik holder møde i aften. Der skal bla. drøftes muligheden for at ændre på lokalplanen, så der kan bygges 45 rækkehuse i Ørslev.
Vordingborg Kommune har i 2020 solgt en 12.000 m2 stor grund for enden af Lerbjergvej i Ørslev af Vordingborg Kommune. Den nye ejer påtænker at bygge 45 rækkehuse. Byggeriet forudsætter ny lokalplan, da den eksisterende lokalplan kun muliggør opførelse af parcelhuse. De nye rækkehuse er i overensstemmelse med kommuneplanrammen for tæt-lav bebyggelse.
Det ønskes at opføre 45 rækkehuse i et plan, bestående af to typer på hhv. 67 og 86 m2. Samlet set vil boligmassen udgøre 3.433 m2 svarende til en bebyggelsesprocent på 28,6, hvilket ligger inden for kommuneplanrammens bestemmelser på maks. bebyggelsesprocent på 40.
























