Sikker it SAFE IT i vordingborg
Vores Taxa fra Vordingborg
Stage Optik Vordingborg briller kontaktlinser synstest
GF Forsikring vordingborg
Kaffebønnen Vordingborg
Sydsjællands Entreprenørservice
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
xl-byg i Præstø
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
Herretøj i Vordingborg
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 08:41, d. 25. nov 2025

Ny udvalgsstruktur og fordeling af formandsposter på plads i Vordingborg Kommune

De konstituerende partier i Vordingborg Kommune kan nu præsentere en ny og samlet udvalgsstruktur samt fordelingen af formandsposter for den kommende valgperiode.

Aftalen markerer afslutningen på en grundig og konstruktiv proces, hvor samarbejde, fælles retning og gensidig respekt har været i centrum, lyder det i en pressemeddelelse.

I arbejdet frem mod den endelige konstitueringsaftale har partierne lagt stor vægt på at sikre en tydelig politisk retning for de næste fire år. Den nye udvalgsstruktur er derfor udformet med fokus på klarhed, effektivitet og at skabe de bedst mulige rammer for udviklingen af Vordingborg Kommune.

Citater fra partierne i konstitueringen

Michael Seiding Larsen, Venstre (V)

Forhandlingsprocessen har fra første færd været præget af gensidig respekt, ærlighed og et stærkt ønske om at skabe positiv forandring i Vordingborg Kommune. Vi har haft en virkelig god og konstruktiv dialog, hvor alle har været optaget af at finde fælles løsninger og lægge et stærkt fundament for de næste fire år.

Nu ser vi frem mod det konstituerende møde den 4. december. Vi har givet hinanden et klart håndslag på, at ingen vil bryde den aftale, vi allerede har indgået. Det er afgørende for os at skabe ro og stabilitet frem mod mødet og ikke lade processen udvikle sig som det desværre ses i andre kommuner rundt om i Danmark.

Valgets tale har været klar, og vi har fået et tydeligt mandat fra vælgerne om forandring. Et mandat, vi vil levere på. Med aftalen, vi står sammen om, har vi sat en tydelig retning og skabt rammen for netop den forandring, særligt når det gælder børn og unge, de ældre, erhvervslivet og udviklingen af vores lokalsamfund”.

 

Jakob Helles, Liberal Alliance (I): “Dette er resultatet af en god, lang og vedholdende dialog gennem de seneste 10 måneder i den borgerlige fløj, og vi er meget tilfredse med den konstitueringsaftale, vi nu står med. Vi har fået indflydelse på de områder, som under valgkampen har ligget os særligt på sinde.

Den nye udvalgsstruktur med flere og mere specialiserede udvalg er et udtryk for vores ønske om et klart brud med årene med rødt flertal. Erhverv får nu den fornødne fokus som har været efterspurgt af erhvervslivet. Erhvervsvenligheden skal forbedres markant. Samtidig får vi fokus på vores købstæders samlede udtryk til glæde for os der bor her og for vores gæster, og endnu mere opmærksom på idræt- og foreningslivet. ”

Søren Hansen, Dansk Folkeparti (O):
“I Dansk Folkeparti er vi meget glad for den konstituering, vi nu har på plads. Vi har sat et tydeligt aftryk især på socialområdet, ældreområdet og for mennesker med funktionsnedsættelser. 

Med den nye konstituering får vi nu mulighed for at prioritere anderledes, end det er blevet gjort gennem de seneste to valgperioder. 

Samtidig har samarbejdet og processen lige fra begyndelsen været præget af respekt og god forståelse mellem partierne, og det glæder os oprigtigt. 

Vi har sammen fundet en ny og klar retning, som styrker de områder, der kommer borgerne til gavn.”

 

Jesper Adler, Det Konservative Folkeparti (C):

For Det Konservative Folkeparti har det været afgørende, at vi med konstitueringen får skabt en tydelig, ansvarlig og langsigtet retning for Vordingborg Kommune. Vi går ind i denne periode med et klart fokus på ordentlighed, faglighed og på at styrke kvaliteten i de kerneområder, som borgerne mærker i hverdagen.

Samarbejdet i forhandlingerne har været præget af gensidig tillid og et fælles ønske om at skabe en mere ambitiøs og progressiv udvikling for hele kommunen. Det er vi både stolte over og glade for.

Den nye udvalgsstruktur giver os bedre mulighed for at arbejde mere målrettet og professionelt med de store opgaver, der venter. Vi har nu et fælles fundament, der gør det muligt at levere den forandring, som vælgerne tydeligt har efterspurgt.

Vi ser derfor frem til at tage ansvar i det politiske arbejde og levere konkrete resultater, der kan mærkes af borgerne i hele Vordingborg Kommune.”

Glenn Hansen, Danmarksdemokraterne (Æ):

Jeg ser frem til fire meget spændende og konstruktive år, hvor der er samlet et stærkt og kompetent team i det udvalg, jeg har fået lov til at stå i spidsen for. Netop kompetencerne er det, vi alle har været enige om skulle være den vigtigste faktor, når udvalg skulle sammensættes og formes. Det er hele baggrunden for den nye struktur, ikke mindst gældende for Udvalget for Børn, familie og læring, der taler sit tydelige sprog om, hvor fokus kommer til at ligge de næste 4 år, på børnene, deres familier og læring.

Konstitueringsaftale for valgperioden 2026-2029:

I forlængelse af kommunalvalget den 18. november 2025 er der mellem Venstre, Konservative, Liberal Alliance; Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne i Vordingborg kommune, indgået aftale om konstituering med virkning fra d. 1. januar 2026 og til d. 31. december 2029.

Partierne er enige om at pege på Michael Seiding Larsen (V) som borgmester og

Jakob Helles (I) som viceborgmester. Samarbejdet i denne aftale bygger på tillid, respekt og fælles ansvar for kommunens fremtid, derudover er partierne bag konstitueringen enige i at 2. viceborgmesterborgmester posten ikke besættes, samt at næstformandsposter i udvalgene besættes af flertalsgruppen.

  1. Der er enighed om at etablere følgende stående udvalg:

Økonomiudvalget, Formand for Udvalget Michael Seiding Larsen (V)

Udvalget for Erhverv, Vækst, Energi og Bosætning, Formand for udvalget Jakob Helles (I)

Udvalget for Børn, Familie og Læring, Formand for udvalget Glenn Hansen (DD)

Udvalget for Social, Ældre og Sundhed, Formand for udvalget Søren Hansen (DF)

Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger, Formand for udvalget Rasmus Evind (I)

Udvalget for Natur, Teknik og Miljø, Formand for udvalget Peter Ole Sørensen (V)

Udvalget for Turisme og Bymidter, Formand for udvalget Nickolai Jørgensen (I)

Udvalget for Beskæftigelse, Unge og Bygninger, Formand for udvalget Jesper Adler (C)

 

Fordeling af øvrige Formandsposter:

Børn og Unge, Formand for udvalget: Karina Foss (V)

Formand for Vordingborg Havn A/S: Jakob Helles (I)

Formand for Vordingborg Forsyning A/S: Ronni Lykkehus (V)

Formand for §17,4 udvalg (Nærdemokrati og Borgerinddragelse) Karina Fromberg (V)

  1. Fordeling af poster, der ikke er nævnt, fordeles efter reglerne om hhv. flertals- og forholdstalsvalg.
  1. Hvis den valgte borgmester vælger at fratræde i valgperioden, tiltræder viceborgmesteren.

Derefter udnævnes en viceborgmester fra Venstre.

  1. Udtræder et medlem i valgperiodens løb af et udvalg m.v. besættes den ledige plads af det parti, der har indvalgt medlemmet (styrelseslovens § 28).
  1. Herudover forpligter partierne sig til at stemme for alle borgmesterens indstillinger omkring konstituering.
  1. Partierne bag konstitueringsaftalen, ønsker et bredt politisk samarbejde med de øvrige partier i kommunalbestyrelsen
  1. Partierne bag konstitueringsaftalen er enige om følgende tiltag:
  • Der oprettes kørende sagsbehandlere
  • Vordingborg Hallen tages ud af projekt færre m2, derudover undersøges fremtiden for Østerbro 2, Præstø
  • Mad – og Vaskeriservice gentænkes, da faciliteterne står overfor omfattende renovering
  • Genetablering af Udsatteråd
  • Genetablering af aktivitetscentre
  1. Skoler, unge og uddannelse

Vi prioriterer unges adgang til uddannelse lokalt både gymnasiale, erhvervsfaglige og videregående. Vi vil sikre bedre overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Vi ønsker en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor ledige matches hurtigere med virksomheder også gennem opkvalificering. På folkeskoleområdet vil vi tilstræbe at uddelegere så mange opgaver som muligt væk fra centraladministrationen. Vi ser privatskoler som et aktiv.

  1. Ældre, seniorer og funktionsnedsatte

Vi ønsker en plejesektor med kvalitet, valgfrihed og ansvarlig drift. Hjemmepleje og plejehjem skal drives effektivt, og der bør være åbenhed for at udbyde opgaver til private leverandører, hvor det giver mening. Der skal herudover etableres en årlig Ældrekonference i dialog med relevante interesseorganisationer.

  1. Grøn energi

Etableringen af grøn energi skal gøres i respekt for mennesket, omgivelserne, naturen og med lokal opbakning, og i den forbindelse udarbejdes et etisk kodeks.

  1. Frivillige og foreningsliv

Vi er begunstiget af stor grad af frivillighed i vores kommune, hvorfor kommunen skal udvise flexibilitet, imødekommenhed og hjælp til et smidigere foreningsliv.

  1. Medarbejdere

Vi vil arbejde for at skabe en organisation med en åbenhedskultur, høj trivsel og lavt sygefravær, hvor ansvar og arbejdsglæde går hånd i hånd. Ledelsen skal være synlig, lokal og nærværende, så beslutninger træffes tæt på medarbejderne. Vi tror på frihed under ansvar, faglig stolthed og sunde arbejdspladser som grundlaget for en effektiv og attraktiv arbejdsplads.

 

14 timer siden

Annonce: Hvert år ankommer fredslyset til Vor Frue Kirke i Vordingborg.

14 timer siden

Den danske energivirksomhed Green2x har længe udviklet og planlagt verdens største biogasanlæg målt på output,

16 timer siden

Indehaver Ahmad Safi er hoppet ud af kæden Dhaba og hedder nu Delhi Indian Street

18 timer siden

De konstituerende partier i Vordingborg Kommune kan nu præsentere en ny og samlet udvalgsstruktur samt

20 timer siden

Politiet fandt 30 gram amfetamin på manden.

Du Milde Himmel vordingborg
Vordingborg Låseservice
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
3 dage siden

Indlæg fra Valdemar Alban: Kære borger på Sydsjælland og Møn.

3 dage siden

Vordingborg.in havde en kort snak med kommende borgmester, Michael Seiding Larsen, om valgresultatet.

4 dage siden

Borgerlige partier står samlet – og vi glæder os til samarbejdet.

5 dage siden

Charlotte Bagge stod som nr 2 på listen til valget til Region Østdanmark for moderaterne.

5 dage siden

I S og SF har vi brugt de sidste dage på at forholde os til

6 dage siden

Her er Vordingborgs nye byråd: Personlige stemmetal og fordeling af de 27 pladser

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –