Du Milde Himmel Vordingborg
Vinhuset-Møn-vin-gaveæsker-Stege-490x120
Lækker chokolade fra økoladen
bedemand begravelse vordingborg møn præstø falster og lolland
OT Skabe i Vordingborg
Cafe Den Gule Stald i Kalvehave
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 13:02, d. 07. jun 2021

Ny grøn biometanol fabrik i Vordingborg

Den største af sin art i verden: Vordingborg Biofuel ApS lancerer nu planer om et grønt metanol anlæg der skal bygges på Vordingborg Havn.

Anlægget skal producere op til 300.000 tons flydende grønt brændstof om året – brændstof der skal bruges til bl.a. skibsfart, fly og vejtransport. Anlægget bliver et af de største af sin art i verden, skriver Vordingborg Biofuel ApS i en pressemeddelelse.

ny fabrik på vordingborg havn. produktion af biobrændstoffer

Vordingborg Biofuel ApS vil i Vordingborg opføre et af verdens største biometanolanlæg der kan producere op til 200.000 tons biometanol årligt samt et power-to-X anlæg der kan producere yderligere 100.000 tons emetanol om året. Som råvare til brug for fremstillingen af biometanol skal der udelukkende anvendes halm. Halmen omdannes gennem et biofermenteringsanlæg til biogas, der så konverteres til biometanol. Til hele processen bruges hovedsageligt grøn strøm. Overskudsvarme fra anlægget benyttes til anlæggets drift samt til fjernvarme, og den samlede CO2 belastning er meget begrænset og vil dermed levere et væsentligt bidrag til Danmarks ambitiøse mål om at reducere CO2-udledningen med 70%. Produktionen af ca. 200.000 tons biometanol og ca. 100.000 tons e-metanol vil medføre en forventet årlig CO2-reduktion på ca. 850.000 tons CO2, hvilket svarertil ca. 7% af den danske transportsektors årlige CO2-udledning.

Halm er en stor energiressource, hvori der er er et væsentligt uudnyttet potentiale. Der er store mængder overskudshalm i Danmark, i særdeleshed på Sydsjælland, hvor den skal hentes fra til anlægget i Vordingborg. Peter Stabell, direktør for Vordingborg Biofuel og partner i projektet uddyber: ”Halm er en oplagt råvare, da den, når den er forarbejdet, er en af de mest stabile råvarer der kan anvendes i et biofermenteringsanlæg og taget i betragtning, hvor store mængder der findes i lokalområdet, er der et stort uudnyttet potentiale for alle parter.” Den indsamlede halm forarbejdes til briketter, der anvendes i produktionen. Et restprodukt fra produktionen er flydende gødning, der efterfølgende kan anvendes af økologiske landmænd.

Anlægget bliver det første i en planlagt længere række af anlæg i Danmark og udlandet. Som teknisk partner til projektet er valgt Haldor Topsøe og Biofuel Technology, der hver især skal stå for leverancerne af
hovedkomponenterne i anlægget. Som teknisk rådgiver i forbindelse med design og projektering af anlægget er valgt Rambøll.

”Vi ser meget frem til projektet og samarbejdet med Vordingborg Kommune i forbindelsen af opførelsen af anlægget”, siger Peter Stabell. ”Det er helt essentielt, at vi accelererer udviklingen af grønne brændstoffer og jeg er helt overbevist om, at vi kan blive en af de største producenter af biobrændstoffer til konkurrencedygtige priser, samt at dette anlæg kan bidrage til den grønne omstilling i en grad, der ikke er set
før. Metanol produceret på vedvarende energikilder har mange anvendelsesmuligheder i transportsektoren, og kombineret med en høj CO2 fortrængning, vil vi kunne tilbyde et unikt produkt, der bidrager signifikant til Danmarks CO2-reduktionsmål.”

Vordingborg bliver centrum for grøn omstilling
Vordingborg Havn er valgt, da der generelt er gode betingelser for et projekt af denne størrelse. Der er god infrastruktur og havnen er af en størrelse, så den grønne metanol nemt kan afskibes med store tankskibe.
Derudover er der store landbrugsområder og kornproducenter i lokalområdet, så transportafstanden af halm til anlægget vil være minimal. Endelig har Vordingborg Kommune og Vordingborg Havn en stærk grøn
profil og vision om grøn omstilling samt udvikling af havnen, der gør det til et ideelt sted for placering af anlægget.

Grøn omstilling er afgørende for reduktionen af CO2 og for at nå de ambitiøse klimamål. Samtidigt er den grønne omstilling også en stærk driver, der kan skabe vækst og bosætning i områder udenfor de store byer
og de traditionelle erhvervscentre. Her kommer Vordingborg Kommune til at spille en central rolle i den globale grønne omstilling og det job- og vækstboom, der venter forude.

”Vordingborg Biofuel sætter for alvor handling bag ambitionerne om, at Vordingborg Kommune skal være Danmarks kommende centrum for grøn omstilling med planen om at etablere en af verdens største
biometanol fabrikker på Vordingborg Havn. Vi er i fuld gang med at udvikle Baltic Sea Offshore Hub på Klintholm Havn som centrum for vindenergi, og nu kommer Vordingborg Havn som centrum for grønne
brændstoffer. Det er en gylden mulighed for at skabe et større antal lokale arbejdspladser, øge bosætningen og udvikle et bæredygtigt lokalsamfund i økonomisk fremgang,” siger Bolette Christensen, direktør,
Vordingborg Erhverv.

Det er også et håb og en forventning fra Vordingborg Biofuel, at projektet kommer til at give et positivt aftryk på Vordingborg Kommune, idet der bl.a. skabes mange arbejdspladser. Anlægget samt tilhørende
serviceerhverv forventes at generere ca. 25 fuldtidsstillinger når det er fuldt kørende, og derudover kommer halmen til anlægget fra lokale kornproducenter, hvilket også skaber mange arbejdspladser.

”Vordingborg Havn er beæret og stolt over, at en så innovativ virksomhed vælger havnen og kommunen til deres placering af anlægget. Vi glæder os til kunne bidrage til udviklingen af grønne brændstoffer og til at
bidrage til nye og spændende arbejdspladser i vores kommune”, udtaler Poul A. Larsen på vegne af Havnebestyrelsen.

***
Vordingborg Biofuel påregner at indsende VVM ansøgning i løbet af sommeren 2021, og såfremt alle godkendelser opnås, forventes anlægget at stå færdigt ved udgangen af 2024. Anlægsinvesteringen
forventes at blive ca. 2 mia. kr.

ny fabrik på vordingborg havn. produktion af biobrændstoffer

7 timer siden

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har for nylig rejst tiltale mod fire mænd i

7 timer siden

Ny bestyrelse konstitueret i Den Almennyttige Erhvervsdrivende Fond DGI Huset Vordingborg.

7 timer siden

Annonce. Premiere 19. feb: Guldpalmevinder med stærk international gennemslagskraft og publikumstække.

8 timer siden

Plademessen vender tilbage til Vordingborg – i ny og frisk udgave.

8 timer siden

Debatindlæg af Valdemar Alban, lokal folketingskandidat for Socialdemokratiet: Vi lever i et land, hvor vi

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
Sødt Næstved økologisk chokolade
Vordingborg Låseservice
Optima Care hjemmepleje
Bruuns Studio Designer lamper
Du Milde Himmel vordingborg
7 timer siden

Ny bestyrelse konstitueret i Den Almennyttige Erhvervsdrivende Fond DGI Huset Vordingborg.

1 dag siden

Elprisen når i dag det højeste niveau i 2026 for borgere i Vordingborg Kommune.

1 dag siden

Annonce: Sara er vendt tilbage til Vordingborg og har åbnet Sara Hair Studio på Algade.

1 dag siden

Annonce: Ud over en lækker middag, er der masser af præmier, og der er gaver

2 dage siden

Skal du ud og køre på Sydmotervejen er der lige en advarsel du skal være

2 dage siden

Kia EV3 Long Range Prestige 5d.

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –