I går åbnede der en ny butik i Kalvehave på Kalvehave Havnevej.
Det er Steen og Lis Jørgensen der har åbnet Flora Antik på Kalvehave Havnevej 25. Tidligere har der ligget en afdeling af Vordingborg Bank og senere tandlæge.
-Der har været en lind strøm af mennesker hele dagen, fortæller de.
Steen og Lis har levet af antikviteter i mange år. Det hele startede på hobbybasis for 39 år siden på en gård i Koster hvor de så havde både landbrug og antik. Den har en af børnene overtaget og driver den videre. Steen og Lise flyttede senere til Borre og havde Flora Antik lige over for Dagli`Brugsen. -Vi har lige afhændet ejendommen, og så har vi lejet os ind her.
De har også købt et hus i Kalvehave, så de har ikke længere på arbejde end de kan kan gå.
Hvor længe de har levet af antik, var lidt uklart, men i mange år, men cirka 30 år. -Det greb meget hurtig om sig, fortæller de.
Der er meget arbejde med. De tømmer dødsboer, ordner, tjekker priser mm.
De er begge 76 år -Jamen noget skal vi jo lave, og vi synes det er hyggeligt.
De har tre tre børn, alle bosiddende på Sjælland, en i København, en i Koster og en ved Vordingborg.
Faktisk havde de 54 års bryllupsdag på åbningsdagen!
I starten har de åbent fredag – søndag fra kl. 11.00 til 17.00 sådan cirka. -Det afhænger af hvor mange kunder vi har, griner de.
De har åbent hele påsken på nær søndag -Der har vi påskefrokost, det er en tradition, lyder det fra Steen.
Når turisterne kommer vil der være åbent hver dag.
-Det er både samlere, turiser og lokale der handler. Nok mest turister!
De mærker også den her genbrugsbølge. Folk kommer og skal have noget der kan bruges!
Butikken er et besøg værd, og især Steen og Lis, de spræder glæde med deres måde at være på.
Foto Anders Munch
Bevar vores butikker og det lokale erhvervsliv, handl lokalt. Mange gode muligheder




























