Vordingborg.in var fredag aften på besøg på Nordfalsters Koncerthus til en omgang nytårs jazz jam med Dan Romme Trio.
Birgitte Getting oprettede Orenæs Saloner og havde første arrangement i 2013. Senere er missionshuset i Nørre Alslev overtaget og indeholder nu Nordfalsters Koncerthus, det var her vi var til nytårsjazz.
Der var mødt gæster op, ikke kun for at opleve den lokale Dan Romme Trio, men også bare for at mødes og endelig for at deltage i jazzjam.
Der blev trykket hænder, krammet og snakket. -Ja, vi er næsten som en stor familie, lød det fra Birgitte Getting.
Dan Rommes Trio var gode og skabte god stemning med deres udvalgte numre. Men der skete noget i koncerthuset da jam skulle starte. Her var det tydeligt, at mange var kommet for at spille med og vise hvad de kunne, eller bare nyde at spille sammen.
Der var endda en ung fyr der for første gang var på en scene. -Jeg har aldrig prøvet det før, men jeg vil synge en sang og det er til min mormor! Godt hjulpet på vej at trioen gik det fantastisk!
-Der skal noget til, en stor overvindelse at gøre dette, lød det rosende fra Dan Romme bag efter.
Nyd billederne og se mange flere på facebook.
PS: Desværre skete der en ægerlig teknisk fejl med kameraet, så der er ingen billeder af publikum og mange billeder gik tabt.
Se evt mere på Nordfalsters Koncerthus.
Se masser af billeder på vores facebookside Vordingborg.in
Foto Anders Munch
…
Reklamelink: Vordingborg.in har nu rundet 20.000 følgere og 500.000 forskellige læsere. Hvad betyder det for en annoncør?
























