Blomster buketter i Stensved
Vores Taxa fra Vordingborg
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøxl-byg i PræstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Lollands Bank

Musik med særlig karakter

Ved Musikforeningen Cæcilias næste koncert bliver der lagt op til en helt speciel og meget smuk oplevelse i grænselandet mellem den klassiske musik og folkemusikken. To ensembler arbejder sammen for at give publikum en ny oplevelse.

Kvartetten Kottos blev dannet i 2013 og består af Josefine Opsahl, cello, Pernille Petersen, blokfløjte, Bjarke Mogensen, accordeon og Mikkel Egelund Nielsen, guitar. Ved aftenens koncert spiller Frode Andersen accordeon. Kottos kombinerer den klassiske musiks virtuositet med nysgerrighed og innovation. Kombinationen af instrumenter er meget utraditionel – fløjter i alle størrelser fra den dybeste bas til den højeste sopranino, et 17 kg russisk/italiensk accordeon med kraft og fylde, en cello der danner bunden i ensemblet, mens guitaren tilføjer en eksotisk duft med sit flamencoprægede temperament.

Vokalselskabet Glas er dannet i 2001 og består af seks markante kvindestemmer med rødder i Danmark, Finland, Færøerne, Ungarn og Polen. De klinger som ét instrument, og med kaskader af klangfarver er Glas et særligt vokalensemble, som udvider rammen for, hvad a cappella-folkesang er. Glas har ingen dirigent og ingen noder med på scenen. De indtager koncertrummet ved at placere sig forskellige steder i rummet.

De to ensembler opfører sammen Carl Nielsens Aladdins drøm. Det er en ny suite bestående af uddrag fra Carl Nielsens musik til Oehlenschlægers skuespil Aladdin. Aladdins drøm suppleres med nogle værker, som de to ensembler opfører hver for sig.

Koncerten finder sted søndag d. 4. oktober kl. 19.00 på Vordingborg Frie Fagskole, Færgegårdsvej 10, Vordingborg. Billetter kan købes ved indgangen.

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….