Vinhuset-Møn-vin-gaveæsker-Stege-490x120
Vores Taxa fra Vordingborg
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøxl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400

Mr. Ørslev fylder 75 år

Ingen roser uden torne eller ingen røg uden ild. I Ørslev & omegn hedder det: Ingen Ørslev GIF uden Ebbe 🇩🇰.

En hyldes til fødselslaren fra klubben:
.
Ebbe Andersen, indbegrebet af Ørslev GIF – og i særdeleshed Ørslev Fodbold – fylder i dag, lørdag den 6.april, 75 år.
Man kan stille mange hypotetiske spørgsmål om hvor Ørslev ville være hvis ikke det var for Ebbes tilstedeværelse – men svarene ville fortsat blafre i vinden.
Men en ting er sikkert – vi ville i hvert fald ikke være, hvor vi er i dag.
For i realiteten kunne det med rette omdøbes til EBBE GIF – om ikke andet, så bare for en dag.
Ebbe er og bliver synonymet med Ørslev, da hans mange roller i og omkring foreningen er kendt af mange – selv gæsterne på Ørslev stadion kender
At skulle sammenfatte alle Ebbes roller & opgaver gennem årene ville svare til at påbegynde en optælling af samtlige græsstrå i Mosen – vi ville aldrig blive færdige.
Men kort opsummeret, så startede Ebbe med at spille fodbold tilbage i 1959 – den gang hvor banerne var placeret, hvor Ørslev skole ligger i dag.
I 1967 tog det hele for alvor fart for Ebbe fodbold blev der spillet i sommerhalvåret, badminton om vinteren & formand for badmintonafdelingen samme år blev Ebbes første af mange poster.
I 1976 skete der også ting og sager, idet Ebbe & Susanne flyttede til deres nuværende bopæl på Tiendevej – blot et forlænget indkast fra hvad der siden skulle forblive Ørslev stadion på Fragevej. Samme år deltog Ebbe ligeledes i opførelsen af det klubhus som vi kender i dag.
I 1979 blev Ebbe valgt ind i ØGIF’s bestyrelse og startede samme år det hedengangne GIF’en som udkom for aller sidste I 2023 – 44 år som redaktør, opsætter, annoncesalg, omdeler samt et hav af andre roller der i det daglige var usynlige for læseren.
Men Ebbe skulle videre, så i 1990 blev hans eget lille trykkeri oprettet og året efter blev Ebbe også fodboldtræner for det siden hen så legendariske Sjællandsseriehold i Ørslev.
I 1997 da der blev tilført flere baner til Ørslev Fodbold – ja, det var selvfølgelig heller ikke uden Ebbes indvirkning.
Efter 36 år som medlem af ØGIF’s bestyrelse trak Ebbe sig tilbage i 2015
Ind imellem alle disse årstal – og til stadighed – har Ebbe altid haft sin daglige gang på fodboldbanerne i Ørslev og er der en der mangler en nøgle, er der et lys der skal slukkes efter de sidste er gået hjem, skal der åbnes for en håndværker, skal der lige tages et billede eller to – så ved man altid, hvor man skal kontakt.
Til Ebbe selvfølgelig.
For ingen kender ØGIF eller Ørslev Fodbold bedre end Ebbe – til gengæld kender alle også Mr. Ørslev
Men bag enhver mand står en stærk kvinde, så udover at hylde Ebbe med sine 75 år, så skal der ligeledes lyde en stor tak til Susanne for lån gennem alle årene.
🇩🇰 Tillykke Ebbe med de 75 år 🇩🇰
.

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….