TP vvs i Vordingborg
Forbindelse med os

Møns Bank undrer sig over udtalelser om samfundssind

Der har fra politisk side været udtrykt utilfredshed med bankernes vilje til at hjælpe de nødstedte virksomheder.

Banken har tidligere redegjort for, hvordan den er klar til at skrue ekstra op for både fleksibilitet og individuelle løsninger.

– Der er brug for yderligere likviditet, ydelsesoverspring og flere andre tiltag, og vi er åbne og meget samarbejdsvillige, siger adm. direktør Flemming Jul Jensen. Vi er klar til at hjælpe og kan kontaktes på telefon og mail. Specielt virksomheder indenfor handel, restauration, hoteller samt oplevelsesøkonomi og service er hårdt ramt. Samtidig er der kunder, der har mistet deres job og har behov for en drøftelse af økonomien.

– Der har fra politisk side været udtrykt kritik over den måde, den finansielle sektor tackler situationen på, og det har lydt, at bankerne ikke udviser tilstrækkeligt samfundssind og imødekommenhed. Der henvises til eksempler med virksomheder, som ikke kan få hjælp eller at hjælpen er til priser, som indikerer, at bankerne benytter sig af situationen. Disse tilkendegivelser er jeg faktisk forundret over, når jeg oplever det store arbejde, bankens medarbejdere dagligt leverer i bestræbelserne på at få løst de aktuelle udfordringer for kunderne, og jeg har ikke kendskab til kunder i Møns Bank, som vi ikke har kunnet hjælpe. Men det er klart, at hvis en kunde havde store udfordringer eller problemer inden situationen med Coronavirus, så er det alt andet lige ikke blevet lettere at finde løsninger, og i disse situationer kan det bedste råd til en virksomhedsejer være at stoppe aktiviteten.

  •   
  •  
  •  
  •